United-komet afværgede stort kollaps i intens målfest
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-02-01 |
23:40:24
|
|
|
Rasmus Højlund stod både for mål og assist for Manchester United, da klubben besejrede Wolves i en medrivende, intens affære, der sluttede med en 4-3-sejr på et mål af Kobbie Mainoo i 97. minut. Det var en på papiret overkommelig opgave, der ventede Manchester United på Molineux, hvor Wolverhampton lagde græs til Premier League-mødet mellem de to klubber torsdag aften. Både Rasmus Højlund og mere overraskende Marcus Rashford havde fået startpladser for de røde djævle, og de to skulle få en hovedrolle i første halvleg. Fem minutter var der spillet, da Marcus Rashford for en stund kunne lukke munden på alle sine kritikere med et sandt drømmehug fra distancen. Angriberen blev sat i scene af en klog detalje fra Rasmus Højlund, som lagde bolden af, og så stod der 1-0. Det skulle også blive 2-0 for gæsterne, og denne gang stod der Rasmus Højlund ud for målscoreren. Den formstærke dansker sled sig i en god position, hvor han overmandede Craig Dawson og prikkede bolden i mål efter flot holdarbejde og en assist fra Luke Shaw. De to mål var afkastet fra en første halvleg, hvor Manchester United var i fuld kontrol. United slap styringen - Wolves kom til Det lignede, at Manchester United ville køre kampen hjem, men de sidste 20 minutter af ordinær spilletid smed alting op i luften. Først blev Wolverhampton tildelt et tvivlsomt straffespark efter benspænd af Casemiro, men eftersom VAR fastslog, at der var nok kontakt i situationen, stod kendelsen, og Pablo Sarabia bragte spænding i opgøret med 1-2. Det lignede til gengæld, at det mål var omsonst, da indskiftede Scott McTominay cementerede sin status som målsluger med et velplaceret hovedstød fra hjørnespark til 3-1. Men herfra gik det ellers stærkt, og det lignede en overgang, at Wolves mod forventning ville få noget med fra opgøret. Lidt tilfældigt fik Max Kilman på akrobatisk vis træf på en bold efter hjørnespark, og da den sejlede i nettet var stillingen 3-2 og håbet tændt på Molineux. Det håb blev afløst af en foreløbig eufori i det 95. minut af kampen, da Neto fik bolden banket i nettet efter en omstilling på kontra, hvor Andre Onana lignede en, der kunne have gjort det bedre. Ekstrem jubel på tilskuerpladserne og på banen blev dog afløst af en kold spand vand i hovedet, da Kobbie Mainoo blev øjeblikkets mand med målet til 4-3 efter en fænomenal solotur. Det mål slukkede alt håb i Wolverhampton, mens Erik ten Hag og co. tog alle tre point med sig nordpå efter en forrygende underholdende gang fodbold.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-02-01 |
23:40:24 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
United-komet afværgede stort kollaps i intens målfest "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sporting-træner: PL-klub bød højere på Harder
|
|
|
|
Southgate lader op: Åben for job uden for fodbold
|
|
|
|
For hvide trøjer: Arsenal tvinges i sort mod Tottenham
|
|
|
|
No hard feelings: SIF-exit var det optimale
|
|
|
|
Kimmich: Dommerne er for sensitive
|
|
|
|
FCM-kaptajn gravede dybt: Det var hårdt
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
Lars H |
Jeg ville ønske at jeg var lige så modig
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Sporting-træner: PL-klub bød højere på Harder
|
|
|
|
Kokainpåvirket 24-årig påkørte cykelløb på elcykel
|
|
|
|
Augsburg forlænger med Jess Thorup
|
|
|
|
Klam porno plager lokal Facebook-gruppe
|
|
|
|
Minister ser på særligt tiltag mod voldsparate fodboldfans
|
|
|
|
Efter dom: Sådan vil Irland bruge de milliarder af kroner, som Apple skal betale i manglende skat
|
|
|
|
Microsoft fyrer hundredevis af medarbejdere
|
|
|
|
Tre gode grunde til at genbesøge den danske satireskat
|
|
|
|
Kapitalfond bryder tavshed om chokkonkurs: Ny direktør opdagede problemer
|
|
|
|
Danskerne drømmer om Michael Laudrup
|
|
|
|
Er det nu, Cornelius? Han er meget tæt på
|
|
|
|
13-årig pige skudt med paintballpistol ved asylcenter
|
|
|
|
Awardshow i kovending: Trækker ikke nominering
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|