Cookie Consent by Free Privacy Policy website
  Populært lige nu!
 
Velkommen! - Du søgte på Google om Not available
     
Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email
 

Problem på problem i FCK: Så slemt står det til

( Alt om Sport )
: Bold.dk | 2024-04-19 | 07:20:24    
Hele artikel om Problem på problem i FCK: Så slemt står det til findes på Bold.dk
En hjemmebane i forfald, et forældet træningsanlæg og en amputeret bestyrelse. De bryster sig af at være Nordens største fodboldklub, men alligevel har FC København et hav af presserende problemer, som der endnu ikke er styr på.  Mere end en halv milliard i overskud på to år. 694,5 mio. kr. for at være helt præcis.  Det er, hvad selskabet bag FC København, Parken Sport & Entertainment, har hevet hjem de seneste to år. Mange af de penge kommer på baggrund af selskabets succesfulde fodboldhold, der har leveret to danske mesterskaber, en pokaltitel, en plads i klodens fineste klubturnering af to omgange og flere store spillersalg.  Alligevel er der indtil videre noget nær stilstand, når det kommer til udviklingen af Nordens største fodboldhold.  Gennem samtaler med kilder i og omkring FC København, belyser Bold nu i detaljer, hvilke problemstillinger der fylder på gangene på Østerbro og Frederiksberg frem mod generalforsamlingen 23. april. Her vil man for andet år i træk hive udbytte ud på 100 mio. kroner til aktionærerne, alt imens FCK skriger på investeringer på flere områder.  Parken i forfald Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Danmarks nationalarena og FC Københavns hjemmebane har gennem en lang årrække været genstand for massiv kritik. For mens spillet på banen og en voksende fanscene har leveret tårnhøjt niveau, har Parken stået for alt andet end det. Nedslidt og gammeldagsKoldt vand på toiletterne. Ingen toiletsæder flere steder. Ødelagte presseborde. Slidte tilskuersæder. Livsfarlige forhold foran indgange. Listen er lang.  Parken bliver kaldt umoderne, nedslidt og ude af trit med tiden, men det koster massivt at renovere, og indtil nu har ejerne ikke vist villighed til at lægge de fornødne millioner. Derfor uden tvivl også et tema på generalforsamlingen. HoppeforbudEt forbud på B-tribunen, også kendt som Sektion 12, giver FCK´s ejere hovedpine. For i takt med at fanscenen er større end nogensinde før, og hjemmebanen er blevet frygtindgydende for selv store europæiske klubber, må de mest inkarnerede ikke hoppe i takt af sikkerhedsmæssige årsager. Sådan har det været siden marts 2023.  I februar meldte man ud, at tiltagene omkring stemningstribunen virker, men ifølge kilder, som Bold har talt med, skaber det frustrationer i FCK, at man har at gøre med så kompleks en problemstilling, hvor eksperterne på området er få, og hvor en løsning ikke er ligetil.  Pløjemark eller ejI den mere positive ende kan FC København - og det danske landshold - i hvert fald for nu glæde sig over, at pløjemarken er væk.  Efter flere år med massive problemer med græsset, ser københavnerne ud til at have fået styr på underlaget, efter man i november hentede en ny Head Groundsman i Tottenham. Den endelig test kommer efter sommerferien, når Metallica, Minds of 99 og Pink alle har gæstet Parken. HjemfaldspligtenDet er den helt store akilleshæl. Hjemfaldspligten betyder nemlig, at Parken skal afleveres tilbage til København Kommune helt gratis i år 2060, og det stiller klubben i en yderst vanskelig situation. For vil man ikke købe kommunen ud af kontrakten for, hvad der ville være et beløb på op imod en milliard kroner, skal en massiv investering kunne tjenes hjem inden 2060. Det ligner en noget nær umulig opgave for en potentielt kommende ejer. Nu ser man dog ud til at få en potentielt afgørende håndsrækning. Onsdag erfarede Berlingske, at Københavns Kommune vil forlænge hjemfaldspligten til omkring 2090, og det vil øge chancerne for store investeringer markant.  Det håbløse træningsanlæg Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Jens Jessens Vej 10 på Frederiksberg - i daglig tale kaldet 10´eren - er ligesom Parken utidssvarende. Både Brøndby og FC Midtjylland er længder foran på træningsfaciliteterne, og det skaber voldsomme frustrationer for klubben, der ellers ikke er bleg for at se sig selv som Nordens største.  Skriger på pladsEt fundamentalt problem er manglen på plads. Det gælder både lokaler og baner. Men råder over tre baner, hvor den ene af banerne ifølge Bolds oplysninger i øjeblikket er ubrugelig og snart skal graves op og renoveres.  Det stinker ikke af storklub - og slet ikke, når man gerne vil have optimale rammer for både ens førstehold og ungdomshold.  Container som lappeløsningEt andet eksempel er en container, som FCK har fået sat op på sidelinjen af den ene træningsbane. I trænerstaben har man ønsket at kunne se video på træningsbanen, og da man tilsyneladende ikke har midlerne til at sætte en større, fast skærm op, har man i stedet placeret en fladskærm inde i en container. Pivåbent10´eren er heller ikke ligefrem lukket land. Det er ellers ganske normalt for klubber i både Superligaen og resten af Europa at lukke træningen dagen inden kamp. Det gør FCK såmænd også, men vil man alligevel gerne kigge med, kræver det ikke en spion-uddannelse. Til det er træningsanlæg ikke afskærmet, men pivåbent. Byens hold eller ud af byen?Ifølge Bolds oplysninger har FC København tidligere afsøgt muligheden for at bygge et nyt træningsanlæg uden for København og Frederiksberg. Her er der nemlig langt større muligheder for at finde et sted med plads. Men som landet ligger nu, er det ikke en vej, man ønsker at gå. FCK bruger nemlig meget energi på at være -˜byens hold´, og det stritter imod, hvis de milliondyre stjerner pludselig skal træne i Hørsholm eller et andet sted i det nordsjællandske. Nummer 12I stedet har man længe gerne villet overtage bygningen på Jens Jessens Vej 12, hvor der lige nu er beboelse. Det kan dog gå hen og ændre sig, og sker det, skulle FC København være mere end almindeligt interesseret i at overtage nabobygningen i jagten på at få mere plads.  Passive pengemænd Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix Skal der ske forbedringer af nogen art, skal FC København have et -˜go´ fra dem, der sidder i bestyrelsen og i sidste ende på pengene. Et -˜go´, der ifølge Bolds oplysninger har været svært at få, selvom der lægges pres på fra klubbens nøglemedarbejdere.  Egenrådig ejerSkal der investeres i FCK, kræver det et ja fra Erik Skjærbæk. Så simpelt kan det i virkeligheden siges. Den knap så fodboldinteresserede ejer og bestyrelsesmedlem sidder reelt på mere end 50 procent af aktierne, og han har ikke indtil nu vist den store vilje til at investere. Upopulær formandspostDer er ikke ligefrem rift om at blive formand for Parkens bestyrelse. Senest forlod Allan Agerholm posten, og der er ikke meget, der tyder på, at en tung figur fra det danske erhvervsliv var ivrig efter at blive hans efterfølger.  Magten er nemlig yderst begrænset, når det ene bestyrelsesmedlem reelt sidder på aktiemajoriteten. Derfor er det heller ikke den største overraskelse, at den nuværende næstformand, Henrik Møgelmose, tager over og formelt bliver valgt som ny bestyrelsesformand ved generalforsamlingen. Fodbold i bestyrelsen?- FC København er inde i en rivende positiv udvikling både kommercielt og sportsligt, så nu vil vi i bestyrelsen starte arbejdet for at finde en ny kandidat til bestyrelsen. Her vil vi have fokus på at finde en med stor erfaring og international indsigt i fodboldbranchen for at sikre, at vi også fremadrettet har de kompetencer i bestyrelsen.  Sådan lød det fra daværende bestyrelsesformand, Allan Agerholm, efter man i marts 2023 sparkede William Kvist ud. Mere end et år senere er de kompetencer fortsat ikke at finde i den sammenslutning af mennesker, der skal træffe de afgørende strategiske beslutninger for FCK. Det skaber ifølge kilder bekymringer i klubben.  Sælge eller ej?Det har tidligere været på tale at sælge FC København, der sidste år også er blevet udskilt fra PSE og nu er et selvstændigt selskab. Lige nu er der dog gode penge i at have aktier i den danske mesterklub, og derfor er et salg heller ikke lige oppe over. Det kan dog hurtigt ændre sig, og at klubben derfor muligvis kan ende på andre hænder, har også en betydning for de nuværende ejeres villighed til at lægge massive investeringer her og nu. Bold har gennem de seneste måneder forsøgt at få et interview med den konstituerede bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, Henrik Møgelmose. Gennem FC København oplyses det, at han først vil være til rådighed efter generalforsamlingen 23. april, hvor den tidligere næstformand officielt bliver valgt som ny bestyrelsesformand.



Læs mere »

: Bold.dk | 2024-04-19 | 07:20:24 | Sæt ind i Twitter | Sæt ind i Facebook

PS! Du kan kommenter alle artikler...  

Kommenter » " Problem på problem i FCK: Så slemt står det til "

 
Navn / Alias :


All comments with URL LINK will be removed!

Skriv ind koden i billedet
verification image, type it in the box


DailyNews.dk tar ikke ansvar for dit indlæg - (OBS! Din IP registreres!)
Gå til nyhedskildens hele artikel »
Find nyhed om:

Seneste sportnyt

Kvindelig træner overtager Ingolstadt-jobbet
Læs mere »
Tottenham-tilfredshed over prominent lejespiller
Læs mere »
Alt andet end græsk sejr betyder ekstra dansk CL-plads
Læs mere »
Inter-boss bekræfter: Profiler forlænger
Læs mere »
Peter Bonde-retur lå ikke i kortene: Var sur, vred og skuffet
Læs mere »
Finaleklar: Amundsen indskiftet i Columbus-triumf
Læs mere »

Seneste kommentarer

Anonym
66
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Victor
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »


Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges


  Flere nyheder

Stjernen tvunget til at takke Putin

Læs mere »

Tilfredshed i Tottenham over lejespiller

Læs mere »

OB vil hente rival

Læs mere »

Taler om retssag og fængsel: Kommer med helt nye detaljer

Læs mere »

Jacky fandt død haj på cykelsti: - Surrealistisk

Læs mere »

Bekræfter: Profiler forlænger

Læs mere »

Var sigtet for Mia-drab: Fik dødstrusler og overfaldsalarm

Læs mere »

Bjerre og Falktoft scorer OL-job

Læs mere »

Engell: En pinlig omgang

Læs mere »

Filer fra Dropbox flyder frit: MFA-nøgler, kodeord og juridiske dokumenter stjålet

Læs mere »

Kvindelig træner overtager Ingolstadt-jobbet

Læs mere »

Tottenham-tilfredshed over prominent lejespiller

Læs mere »

Alt andet end græsk sejr betyder ekstra dansk CL-plads

Læs mere »

Inter-boss bekræfter: Profiler forlænger

Læs mere »
Selkabs Formidling


Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga
33-årig fængslet for vold og trusler mod kære   Preston-chef jubler: Riis har raketter i fødd   USA fraråder rejser til Storbritannien, fordi   Talentfuld keeper meldes på plads i Benfica   Peter Hilligsøe Trans overvejer at anke dom:   Eksperter: Arbejdsgivere er i deres gode ret   Endnu en ansat sagsøger Lizzo for chikane og   Minister lufter bekymring over danskernes afs   Englands europamestre er i en ny finale med e   Microsoft tænder for serverne i kæmpe datacen     Sverige fik besked lige før kampstart: Belgis  
Copyright © DailyNews.dk - DailyNews - Smarter Information Distribution on the Web With UNMACO - United Marketing Concept - Disclaimer

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /usr/home/dailynews.dk/htdocs/nyhet.php on line 30