EfB-chef uddyber: Har forlænget med Hammer - ny profil på sigt
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2023-06-22 |
11:10:25
|
|
|
bold.dk har talt med Esbjerg-formanden Palle Kristensen, der blandt andet uddyber sin udtalelse omkring Jens Hammers fremtid i klubben. Jens Hammer har på langt sigt ingen fremtid som direktør i Esbjerg. Det udtalte klubbens bestyrelsesformand Palle Kristensen onsdag til JydskeVestkysten i kølvandet på, at vestjyderne kan se frem til endnu en sæson i 2. division, og de amerikanske ejere er på vej ud. - Jeg ser ikke Jens Hammer være en del af EfB på den lange bane, men indtil videre bliver han, fordi vi ikke kan undvære ham i den daglige drift. Helt ærligt, så har vi ikke haft tid til at kigge os om efter en ny direktør, men det skal vi da i gang med, lød det helt præcist fra Palle Kristensen. bold.dk har torsdag interviewet Esbjerg-formanden for at blive klogere på overvejelserne bag den opsigtsvækkende udtalelse. Desuden har bold.dk forsøgt at få et interview stablet på benene med Jens Hammer, men det har indtil videre ikke været muligt. - Vi har forlænget med HammerPalle Kristensen - du udtaler, at Jens Hammer på lang sigt ikke har en fremtid i Esbjerg. Hvorfor har han ikke det? - Situationen er den, at Jens Hammer i sin tid lavede en toårig åremålskontrakt, som udløber den 7. august, og den har vi forlænget midlertidigt. - Samtidig har jeg snakket med Jens Hammer om, at på den lange bane er han ikke den fremtidige direktør i EfB. Vi skal have en ny profil. Vil det sige, at du havde talt med Jens Hammer, inden du udtalte dig til JydskeVestkysten? - Ja, selvfølgelig. Vi forlængede jo aftalen. Den stod til at udløbe den 7. august. Hvornår er aftalen forlænget til? - Det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Det er mellem Jens Hammer og EfB. Er det så forventningen, at Jens Hammer stadig arbejder i Esbjerg fra starten af næste sæson? - Ja, det er det, og der er sådan set ingen dramatik i det. Hvis vi ikke ville have Jens Hammer, så havde vi ikke forlænget med ham, og det har vi jo gjort. Siden I ikke ser ham fortsætte på lang sigt, er det så, fordi I ikke har været tilfredse med det arbejde, han har udført? - Ved du hvad. Så havde vi jo ikke forlænget med ham. Hvis det er det der, du er ovre i, så gider jeg ikke fortsætte. Det er jo klart, at logikken siger, at hvis vi er utilfredse med ham, så stoppede han den 7. august. Jeg synes, det er logisk. Så kan jeg spørge på en anden måde. Hvad er det, I leder efter i en direktør på længere sigt? - Vi er i gang med en proces nu. Der sidder en investorgruppe og kigger på, hvordan det fremtidige ejerskab skal være. Og det er jo klart, at der begynder vi at inddrage dem i det, så det vil jeg simpelthen ikke udtale mig om på nuværende tidspunkt. Det er et stykke arbejde, der forestår nu. Amerikansk ejerskab har ikke været succesHvordan går det med den langsigtede plan for ejerskabet, som vel handler om, at de amerikanske ejere ikke skal være en del af Esbjerg? - Det pågår. Mere kan jeg ikke sige om det. Hvad synes du om den tid, hvor Esbjerg har haft amerikanske ejere? - Hvis ellers de havde ageret, som de sagde, da de gik ind i Esbjerg, så kunne det have blevet godt, men det har ikke været en succes. Det kan enhver se. Kan du konkretisere, hvad det er for nogle ting, der blev lovet i sin tid, men som ikke er blevet gjort? - Nej, det er jo den plan, de fremlagde. Det er to år siden, så det synes jeg ikke, at jeg vil til at ind på nu. Ude fra set kan det være svært at gennemskue, hvis det ikke bliver konkretiseret. - Det primære er resultaterne på banen. Var vi røget i 1. division og Superligaen, så var der nok ikke nogen, der stillede spørgsmål. Vil du mene, at det har været en fiasko at have de amerikanske ejere? - Jeg ved ikke, om jeg vil bruge udtrykket fiasko. Det er så voldsomt. Det er vel noget, der ryger i en overskrift, hvis jeg siger det, så det vil jeg ikke sige. Behov for flere midlerI fik for nylig tilført otte millioner for at kunne fortsætte driften året ud. I skal vel have fundet mere kapital for at kunne spille sæsonen færdig? - Ja. Til den fremtidige drift skal der skaffes nogle midler. Det er korrekt. Hvor mange midler drejer det sig om? - Det vil jeg ikke fortælle offentligt. Vi har sådan rimeligt styr på det. Er du fortrøstningsfuld omkring det anliggende? - Ja, fuldstændig. Du har udtalt, at I for nuværende ikke vil ansætte en sportschef. Vil det sige, at det fortsat er Jens Hammer og cheftræneren, der skal for Esbjergs transferanliggender? - Det fortsætter, som det hidtil har kørt, ja. Er der allerede nu nogle af jeres spillere, som I forventer at lave et salg af? - Det må du snakke med Jens Hammer om. Det er ham, der er tæt på det, afslutter Palle Kristensen. bold.dk forsøger fortsat at få et interview med Jens Hammer.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2023-06-22 |
11:10:25 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
EfB-chef uddyber: Har forlænget med Hammer - ny profil på sigt "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
ali |
Big Jan? Var det ikke ham der var homo o
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Saxo Bank er til salg - topchef kæmper for at bevare ånden
|
|
|
|
Sådan bliver handelsdagen
|
|
|
|
Ankersen afslører: Var meget tæt på EfB
|
|
|
|
Åbner op om stalker: Overtrådte tilhold 300 gange
|
|
|
|
Tesla-ejere: Elon er et problem
|
|
|
|
Undgå følgesygdomme: Tjek for diabetes
|
|
|
|
Ulovlig streaming: Tre års fængsel
|
|
|
|
Grabara fravalgt på ny: Kan ikke udtage mig selv
|
|
|
|
Efter seks år: Kendispar skal skilles
|
|
|
|
Kronprins skruer kraftigt ned for ambitionerne
|
|
|
|
Bedste sæsonstart i NBA i ni år
|
|
|
|
Brand skaber kaos: 40 personer på stedet
|
|
|
|
Gratis hjælp til ransomware-ofre: Nyt dekrypteringsværktøj er offentligt
|
|
|
|
Aktier i Asien: Uvished præger aktiehandlen efter inflationstal
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|