Stort FCK-resultat i München: Sikrer sig matchbold
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2023-11-29 |
23:20:26
|
|
|
FC København fastholder andenpladsen i Champions League-gruppespillet efter et historisk 0-0-resultat mod Bayern Mücnhen og kan med en sejr i sidste runde spille sig videre. FC København var på en yderst svær opgave, da de onsdag aften stod over for mægtige Bayern München på Allianz Arena. De tyske giganter har været noget nær uslåelige på eget græs i Champions League, og der skulle derfor en pragtpræstation til, hvis det skulle blive til point i det sydtyske. Opgøret blev ikke mindre interessant af, at Manchester United og Galatasaray forinden havde spillet 3-3, og derfor kunne FCK med en sejr eller et uafgjort resultat bringe sig selv i førerposition til at snuppe andenpladsen i gruppen. Rolig startEt godt resultat krævede dog først og fremmest en disciplineret defensiv indsats fra de danske gæster, og det leverede de fra kampens begyndelse. Opgøret startede således i lavt tempo, og selvom Tuchels stjernemandskab var meget på bolden, førte det ikke til det store. Efter et lille kvarter kom den første advarsel dog. Et indlæg endte for fødderne af en fri Mathys Tel, der tæt ved den ene stolpe fik noget af en mulighed. Heldigvis for FCK fik Bayern-kanten slet ikke ordentligt træf på kuglen, og flugtede den langt over mål. Gylden Roony-mulighedHerefter fortsatte Bayern med at spille bolden rundt i et lavt tempo, og det virkede mest af alt, som om at tyskerne bare ville have kampen overstået. Men efter en lille halv time ville FC København også lege med. Jacob Neestrups mandskab fik med stor selvsikkerhed på kuglen sat et glimrende angreb sammen helt nede fra forsvaret. Efter et par hurtige kombinationer endte bolden til sidst hos Lukas Lerager, der i første omgang tøvede, inden han fandt Roony Bardghji på tværs, men den svenske teenager sendte kuglen lige forbi stolpen - en gylden mulighed for at bringe sig i front. Herefter var det igen Bayern München, der tog fat i bolden, og Kamil Grabara måtte kort efter også diske op med en stor refleksredning efter et hovedstød fra Thomas Müller. Stille halvlegFra anden halvlegs start fortsatte FCK de lovende takter, og efter få minutter var de danske gæster igen tæt på. Diogo Goncalves drev bolden frem ad banen, inden han fra distancen forsøgte sig, men portugiserens hårde langskud sneg sig akkurat forbi den ene stolpe. Herfra bølgede det frem og tilbage, men stadig i et lavt tempo, og selvom henholdsvis Elias Achouri og Harry Kane fik testet keeperne i hver sin ende, var det ikke for alvor tæt på. På mange måder var kampen knap så underholdende, og det bar stemningen også præg af på Allianz Arena, hvor der i perioder var meget stille. Og det passede formentlig FCK ganske glimrende. Gigantiske FCK-chancer og VAR-dramaAlligevel vil Neestrup og co. ærgre sig. For i det 88. minut leverede Manuel Neuer i Bayern-målet to mirakelredninger, hvor Mohamed Elyounoussi ikke så ud til at kunne forstå, hvordan det ikke endte med et mål. Først headede den norske stjerne den mod stolpen, inden han fik returen lige i fødderne, men også her var den tyske stjernekeeper på pletten. Få minutter før tid så det hele dog ud til at gå galt for FC København, efter kampens dommer pegede på pletten. Peter Ankersen havde hånd på bolden, men efter et VAR-gennemsyn stod det klart, at der alligevel ikke var straffe. Dermed endte det hele 0-0, og de danske mestre kunne glæde sig over en ny, stor præstation iChampions League-gruppespillet. Resultatet betyder, at FCK fastholder andenpladsen i gruppen og har det hele i egne hænder, inden de i sidste runde skal ud i et drabeligt opgør mod Galatasaray i Parken. Her vil en sejr endegyldigt sikre dem videre avancement, mens et uafgjort resultat også kan gøre det, såfremt Manchester United samtidig ikke slår Bayern München.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2023-11-29 |
23:20:26 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Stort FCK-resultat i München: Sikrer sig matchbold "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
knud rasmussen |
Selvfølgelig tilhører Grønland danmark.
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Dallas Mavericks får bøllebank efter Luka Doncic-exit
|
|
|
|
Bekræfter: Kronprins Christian får ikke en krone
|
|
|
|
Se video: Victor Nelsson er landet i Rom
|
|
|
|
Jakob Ankersen gør comeback: Skriver med Esbjerg
|
|
|
|
Regering udskyder CO2-afgift for fiskeri og forbyder bundtrawl
|
|
|
|
Dansk-norsk par fundet døde: Indkalder til nyt pressemøde
|
|
|
|
Mette Frederiksen varsler robust modsvar på Trumps told
|
|
|
|
Kan en ny Captain America uden superkræfter få Marvels univers tilbage på sporet?
|
|
|
|
Fra GPT-4 til R1: Er open source den store gamechanger?
|
|
|
|
Fortrolige dokumenter: Firma kontrolleret af udskældt erhvervsmand er 0 kr. værd
|
|
|
|
Dansk militær følger ubåd
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|