Vendsyssel ramt af transferforbud: Vi skylder 4.500 kroner
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-01-16 |
22:10:27
|
|
|
Vendsyssel FF har fået et transferforbud af FIFA, da man har glemt at betale træningskompensation til en klub i Afrika. Direktør Lars Glinvad maner dog til ro. Vendsyssel FF må ikke hente eller registrere nye spillere i de næste tre transfervinduer. NordicBet Liga-klubben er blevet straffet af FIFA, da man skylder penge til Firtuna du Mfou i Cameroun, hvor Victor Mpindi har fået fodboldopvækst. Tipsbladet kunne først fortælle om sagen, der altså drejer sig om et beløb på 4.500 kroner, som Vendsyssel mangler at betale. bold.dk har talt med Vendsyssel-direktør Lars Glinvad, som dog godt kan grine af episoden. - Vi har ikke betalt en regning på 4.500 kroner. Vi skal betale en træningskompensation til den klub, som Victor Mpindi i tidernes morgen spillede for i Afrika. Det er fair nok, og det gør man jo hvert år. - Det er sådan nogle FIFA-regler, og FIFA har et firma til at stå for det. Firmaet sender regninger ud, men de er ikke nået frem til os, siger Lars Glinvad. Regningerne er nemlig blevet sendt til Vendsyssels tidligere sportschef Søren Henriksen, som skiftede til FC Nordsjælland i september sidste år. - De har sendt regninger og flere rykkere, hvor de til sidst nok også har truet med, at hvis vi ikke betaler, vil vi blive spærret. Det fandt jeg først ud af mandag. Vendsyssel skal derfor have nogle penge på bordet, hvis de vil have mulighed for at hente nye spillere til i dette transfervindue. Men den proces har ikke været nem indtil videre. - Vi kan ikke komme igennem til den organisation, så nu får vi hjælp af DBU, som har taget fat i FIFA. De skal hjælpe med at få sendt en ny regning til os, så vi kan få betalt. Så på nuværende tidspunkt må Vendsyssel FF ikke hente eller registrere nye spillere? - Nej, det er rigtigt. Så sparer vi de penge, siger Lars Glinvad med et lille grin, mens at han maner til ro. - Vi griner jo lidt af det hele, da det er småpenge. Vi skal bare have den regning sendt til os hurtigst muligt, og så har vi selvfølgelig lært, at vi skal sikre os, at vi tjekker de mails, som en tidligere medarbejder modtager. - Vi har en fast procedure omkring de ting, men jeg ved ikke lige, hvad der er sket, da han er stoppet. Så det må vi tage med videre. Skal man være nervøs på vegne af Vendsyssel? - Nej, det skal man ikke. DBU siger, at så snart regningen er blevet betalt, så åbner FIFA op for os igen. Vi har fået nogle gode indikationer fra DBU, at det skal nok blive ophævet, når vi har betalt. Kan det ske fra dag til dag? - Ja, det siger de, men det kan være, at der går en dag eller tre. Men vi har fået gode indikationer på, at det bliver løst meget hurtigt, siger Lars Glinvad.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-01-16 |
22:10:27 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Vendsyssel ramt af transferforbud: Vi skylder 4.500 kroner "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
knud rasmussen |
Selvfølgelig tilhører Grønland danmark.
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
EU´s lov mod økonomisk tvang kan komme i spil i armlægningen med Trump
|
|
|
|
Handelskrigene breder sig
|
|
|
|
Midt i Coops krise: Driftsdirektør smutter efter to år
|
|
|
|
Spar Nord-topchef holder sin fremtid i det uvisse efter opkøb
|
|
|
|
Svensk skæbnevalg: Aktionærer holder hånden under Northvolt
|
|
|
|
Trump truer med toldkrig mod Danmark: 54 mia. er på spil
|
|
|
|
Efter plagiatskandale: Bitz drejer nøglen om
|
|
|
|
29-årig straffes med fængsel i sag om kunstige overgrebsbilleder
|
|
|
|
Betjent bag tremmer: Havde sex med indsat
|
|
|
|
AC var i dialog med Lyngby
|
|
|
|
Kontroversiel Qatar-rolle: Afviser sportswashing
|
|
|
|
Helle Thorning foruroliget over afskaffelse af Facebook-faktatjekkere
|
|
|
|
Bagmand tjente en million på pirat-tv
|
|
|
|
Medie: Bruun Larsen har bestået sit lægetjek i Stuttgart
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|