Fra 3. division til Superliga: Tidligere AGF´er blåstempler indkøb
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-01-20 |
06:10:26
|
|
|
Jens Gjesing ser et stort lys i Tobias Bach, som denne vinter er skiftet fra FC Fredericia til AGF. De to har en fælles fortid i VSK Aarhus. Tobias Bach har siden sommer gjort kometkarriere i dansk fodbold. Den 20-årige offensivspiller er i vinterens transfervindue skiftet til AGF efter bare et halvt år i FC Fredericia. Forud for sæsonen tørnede han ud i 3. division hos VSK Aarhus, men i efteråret imponerede han stort i Fredericia, som på bare seks måneder lavede et rekordsalg til AGF. Bach tog altså Fredericia med storm, men i Superliga-regi er han fortsat et ubeskrevet blad. Derfor har bold.dk sat sig for at finde ud af, hvordan den unge mand på så kort tid har taget turen fra 3. division til 3F Superligaen. Skiftet til FC Fredericia kom blandt andet i stand efter varme anbefalinger fra Jens Gjesing, som vat træner for Bach i VSK Aarhus. Den beslutning glæder de sig stadig over den dag i dag, fortæller Stig Pedersen, direktør i FC Fredericia. - Vores træner kunne ret hurtigt se, at den her unge knægt kunne noget særligt. Han skulle selvfølgelig lige vænne sig til springet fra 3. division til NordicBet Liga, men han gjorde forholdsvis hurtigt en rigtig god figur. - I løbet af efteråret lagde han bare på sit spil, hvor han scorede mod stort set alle modstandere fra højere niveau - altså OB, AaB, Lyngby og Sønderjyske. Derfor har han jo allerede bevist sig mod de bedste hold. - Nu er han i AGF´s hænder, hvor han selvfølgelig skal udvikle sig. Men jeg er helt sikker på, at han har et kæmpe potentiale til at blive endnu bedre. Han har hurtighed, styrke og er klog. Hvis man kan sætte de tre ting sammen, så går man en lys fremtid i møde, udtaler Stig Pedersen til bold.dk. God på mange positionerHerfra går turen videre til Jens Gjesing, der som aktiv fodboldspiller nåede mere en 100 kampe i AGF. Den tidligere AGF´er har siden 2019 været cheftræner i VSK Aarhus, hvor han i to år nåede at træne Tobias Bach, inden han var med til at hjælpe talentet videre til Fredericia. I VSK Aarhus kunne Gjesing se, at Bach havde noget specielt. - Allerede ret tidligt blev det åbenlyst for os, at Tobias havde noget ekstraordinært i sig. Han var en dygtig afslutter, havde et godt drev og var hele tiden pågående. - Jeg mindes en special situation, hvor Tobias endnu ikke var en fast del af førsteholdet. Vi fik en omstilling imod os, og Tobias endte med at skulle forsvare en undertalssituation. Over 20-30 meter tog han bare stille og roligt brodden af modstandernes angreb, indtil han til sidst stille og roligt tog bolden. Der gik det op for mig, at der var noget specielt i ham. Gjesing beskriver Bach som en moderne fodboldspiller, som kan lidt af det hele. Han kan både forsvare, presse og er en evig trussel i det offensive spil. Derfor stod Gjesing som VSK Aarhus-træner med lidt af et luksusproblem. - Vi fandt aldrig ud af, hvor Tobias var bedst. Uanset om vi satte ham på en 8´er, 10´er eller 9´er, så gjorde han det ret godt. Han var god for os på alle de offensive positioner, men han kan også spille en wingback, hvis det bliver aktuelt. - Jeg gjorde det ret tidligt klart for ham, at han havde mulighed for at drive sit talent videre. Han havde ikke taget den typiske vej, så vi snakkede meget om at bevare troen på det. I VSK var han ikke professionel, men han var nødt til at have en professionel tilgang, for ellers ville ingen tilbyde ham en aftale. VSK Aarhus-træneren bekræfter over for bold.dk, at han var med til at hjælpe Tobias Bach videre til FC Fredericia. Derfor har han også fulgt ekstra med i sin tidligere spillers udvikling, og han har mildt sagt været imponeret. - Jeg har set rigtig mange af hans kampe i Fredericia. Han viste, at de ting han kunne i 3. division, det kunne han også i 1. division. Han kunne mange af de samme ting, som han kunne hos os - han gjorde det bare på et andet niveau, hvor det hele gik lidt hurtigere. - Allerede seks måneder senere har han taget næste skridt. Det tror jeg først og fremmest er en rigtig god ting for AGF. De har været lidt tidligt ude og har fået øje på talentet. Jeg er overhovedet ikke nervøs på Tobias´ vegne. Der kommer et højere tryk udefra, men det både tror og håber jeg, han kan håndtere. Han skal nok klare tempoet. Den type fansene kan lide Men hvad får AGF så egentlig med tilgangen af Tobias Bach? Torsdag aften fik nyindkøbet en halvleg i 3-3-testkampen mod ungarske Puskas Akademia FC, hvor han startede på venstre wingback. Efter små 10 minutter havde han scoret sit første mål. Jens Gjesing kender om nogen til AGF og klubbens fans, og han vurderer, at Bach har mange af de kvaliteter, der er værdsat i Aarhus. - De får den type, de rigtig godt kan lide. De får en spiller, som 24/7 gør sit aller, aller bedste. Alle fans vil have en indsats på 100 procent, og det gør han i samtlige minutter. Det er et godt udgangspunkt for en ung spiller. - Han endte i toppen på deres fysiske tests efter juleferien, så jeg er slet ikke nervøs for det fysiske. Han har en rigtig fin motor og han arbejder hårdt - det gør det bare lidt nemmere at komme på holdkortet, når der er styr det basale. - Jeg kan ikke se, hvorfor han ikke relativt hurtigt skulle være konkurrencedygtig. Det er et godt skifte for Tobias, han skal hurtigst muligt jagte en startplads. Jeg vil ikke være overrasket, hvis han kommer til at spille fast. Jeg glæder mig virkelig til at følge ham, afslutter Jens Gjesing til bold.dk. Tobias Bach har underskrevet en femårig aftale med AGF. I FC Fredericia nåede han i efteråret at bidrage med syv mål og to oplæg i 24 kampe.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-01-20 |
06:10:26 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Fra 3. division til Superliga: Tidligere AGF´er blåstempler indkøb "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
ali |
Big Jan? Var det ikke ham der var homo o
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Advokater finder stribevis af fejl i våbenkøb
|
|
|
|
Republikanerne sikrer sig flertal i Repræsentanters Hus
|
|
|
|
C25 åbner i plus: Her er fire aktier i fokus
|
|
|
|
Spanien evakuerer igen: En måneds regn på én time
|
|
|
|
Spar penge på fastfood: Kender du de skjulte tilbud?
|
|
|
|
Overrasket Riemer: Havde tilbud fra Tyskland og Schweiz
|
|
|
|
Fjernet fra skærmen: Nu reagerer han
|
|
|
|
Axelsen er klar til kvartfinalen
|
|
|
|
Stor retssag forude: Meta skal muligvis skille sig af med to guldæg
|
|
|
|
Teleselskaber får lov til at snage i dine beskeder: Skal bekæmpe bjerget af svindel
|
|
|
|
Saxo Bank er til salg - topchef kæmper for at bevare ånden
|
|
|
|
Sådan bliver handelsdagen
|
|
|
|
Ankersen afslører: Var meget tæt på EfB
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|