Straffedrama da Bayern nedlagde Thorups tropper
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-01-27 |
17:40:25
|
|
|
Harry Kane var igen på pletten for Bayern München, som lørdag eftermiddag vandt 3-2 over Augsburg, som scorede og brændte på straffespark i slutminutterne af kampen. Jess Thorup og Augsburg fik lørdag besøg af Bayern München i Bundesligaen. Thomas Tuchels tropper var naturligvis store favoritter til opgøret, men det var alligevel Thorups mandskab, som først fik nettet til at blafre. Efter ti minutter bragede Elvis Rexhbecaj bolden i mål, men Bayern-lejren kunne ånde lettet op, da den tyske midtbanespiller akkurat var offside. Og i stedet slog gæsterne til i den anden ende midt i første halvleg. Et hjørnespark endte foran fødderne på stortalentet Aleksandar Pavlovic, som scorede sit første mål for Tuchels mandskab. Store smil i Bayern-lejren, som dog hurtigt forsvandt igen. Kingsley Coman tog sig nemlig til venstre ankel, og han måtte forlade banen i store smerter. Det lignede længe, at Bayern ville gå til pause foran 1-0, men kort før pausefløjt fordoblede de føringen på et passivt Augsburg-forsvar. Alphonso Davies fik lov til at sende et fladt langskud afsted, og sparket røg ind ved nærmeste stolpe. Derfor var Thorup og co. bagud 0-2 efter de første 45 minutter. Straffedrama til sidstDet virkede ikke til, at Bayern-scoringen tog modet fra Augsburg. De kom hurtigt tilbage i opgøret i anden halvleg. Ermedin Demirovic sendte et hovedstød i mål efter et indlæg fra højresiden. Spændingen var tilbage i opgøret, men det ændrede Harry Kane hurtigt på. Han sendte bolden i et helt tomt mål, efter en Augsburg-spiller havde tacklet bolden hen til ham. Målet, som først blev godkendt efter en VAR-gennemgang, var Kanes 27. sæsonscoring. Augsburg havde travlt, og et par minutter før tid fik de en hjælpende hånd af Manuel Neuer, som noget klodset lavede straffespark, da han forsøgte at bokse til en bold. Han ramte i stedet en Augsburg-spiller i baghovedet, og derfor pegede dommeren på pletten. Neuer gjorde dog også hurtigt skaden god igen, da han nappede Sven Michels afslutning. Missionen så svær ud for Augsburg, men i overtiden fik de igen straffe. Denne gang stod Neuer ikke i vejen, og så gik stadion ellers amok. Miraklet udeblev dog, og dermed endte det 3-2 til Bayern München, som nu har et point op til topholdet Leverkusen, som skal i aktion senere lørdag. Augsburg er nummer 12 i Bundesliga-tabellen, som du kan se nærmere på ved at trykke her.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-01-27 |
17:40:25 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Straffedrama da Bayern nedlagde Thorups tropper "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
ali |
Big Jan? Var det ikke ham der var homo o
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Japansk pornostjerne knaldet i Hongkong: Tog 137.000 for sex
|
|
|
|
Sinner fører Italien i semifinalen i Davis Cup
|
|
|
|
Dødeligt paradis: Så vild er byen, hvor danske turister blev forgiftet
|
|
|
|
Bidende koldt: Laveste temperatur i 29 år
|
|
|
|
Dødskamp så blodet sprøjter
|
|
|
|
Slår alarm: Vi tager det meget alvorligt
|
|
|
|
Det nærmer sig: Nervøse før fødsel
|
|
|
|
Immunitet i fare: Derfor blev han knaldet
|
|
|
|
Uvis fremtid i Brøndby: I må gerne spekulere
|
|
|
|
Enorm hype: Over 30 mio. er allerede klar
|
|
|
|
Kilder: Smal finanslov fredag
|
|
|
|
Udskældt russers F1-plan: Det er 99 procent sikkert
|
|
|
|
Afviser: Linie 3 bliver ikke gendannet
|
|
|
|
Børnelokker på spil: Skole sender børnene hjem
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|