Cookie Consent by Free Privacy Policy website
  Populært lige nu!
 
Velkommen! - Du søgte på Google om Not available
     
Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email
 

Løn-eksplosion i Superligaen: Se hele top-50

( Alt om Sport )
: Bold.dk | 2024-02-02 | 07:50:25    
Hele artikel om Løn-eksplosion i Superligaen: Se hele top-50 findes på Bold.dk
FC København er totalt dominerende på listen over de bedst betalte spillere i landets bedste fodboldrække, hvor ni af de ti bedst lønnede kommer fra mesterklubben. Det er en magtdemonstration, der lige nu foregår i Superligaen. I hvert fald når man ser på, hvor stor afstand mesterklubben fra FC København har lagt til konkurrenterne i forhold til de midler, klubben bruger på spillerbudgettet. For her er der FC København og så alle de andre. Mesterklubbens spillerbudget lander omkring 240 mio. kr. lige nu. Det er stærkt på vej mod de 300 mio. kr. og viser, hvor store musklerne er i FC København, når de går på markedet for nye spillere. Den sportslige og internationale succes har bragt FC København på et helt andet niveau, når der skal handles spillere og udbetales løn. På Bolds opgørelse over de 50 bedst betalte spillere i Superligaen, finder man FCK-spillere på ni af de ti første pladser. Det er kun FC Midtjyllands Sverrir Ingi Ingason, der sniger sig ind på top-10 listen over Superligaens bedst betalte. Her ser du oversigten over Superligaens bedst betalte spillere, hvor du skal tjene mindst 2,4 mio. kr. om året for at være i top-50. OBS: Nyindkøbene Magnus Mattsson (FCK), Røºnar Alex Røºnarsson (FCK) og Filip Bundgaard (Brøndby), der alle skiftede på Deadline Day, fremgår ikke af listen. Bold arbejder på at opdatere oversigten hurtigst muligt.  Top-50 1. Mohamed Elyounoussi, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 1,25 mio. kr. / 15 mio. kr.Kontraktudløb: 30. juni 2027 Tilgangen af Mohamed Elyounoussi er blevet fremhævet som et eksempel på, hvad -˜det nye´ FCK kan. Nordmanden fik mere end 25 mio. kr. i årsløn i Southampton, og derfor var man også tvunget til at sprænge skalaen for, hvad man betaler i løn for sine største profiler. 2. Andreas Cornelius, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 1 mio. kr. / 12 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Den tidligere lønkonge er blevet vippet af pinden, men angriberen får stadig en klækkelig hyre. Efter lukrative aftaler i både Italien og Tyrkiet er det kun naturligt, at den tidligere landsholdsangriber er blandt de lønførende i FCK. 3. Sverrir Ingi Ingason, FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 825.000 kr. / 9,9 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2028 FC Midtjylland ledte efter en lederskikkelse til det centrale forsvar. Det har de fået med den islandske landsholdsspiller, der også har sat nye standarder for, hvad man betaler på Heden. 4. Viktor Claesson, FC København Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 750.000 kr. / 9 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Det var Ruslands invadering af Ukraine, der betød, at Claesson pludselig blev en mulighed for FCK. En landsholdsspiller med det cv koster knaster, og det var man klar over og måtte derfor diske op med en af de største aftaler, der ligesom de fleste andre er bundet op af betydelige bonusser. 5. Rasmus Falk, FC København Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 750.000 kr. / 9 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 For halvandet år siden var Falk Superligaens bedst betalte. Han blev belønnet med en pæn løncheck og et sign-on fee, da han i 2020 dedikerede sig til FCK og forlængede aftalen på trods af udenlandske muligheder. 6. Diogo Goncalves, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 660.000 kr. / 7,9 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Med knap 100 kampe for Benfica skulle der mange penge på bordet, hvis han skulle ende i København. Ligesom de andre udenlandske stjerner er portugiseren på den lukrative forskerordning, hvilket betyder, at skatteforholdene er gunstige. 7. Denis Vavro, FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 660.000 kr. / 7,9 mio. kr.Kontraktlængde: 31. december 2026 Den slovakiske stopper blev aldrig en succes i Lazio, men et skifte retur til FCK betød også, at der skulle graves dybt i lommerne. Fordelen for ham er, at han også kunne komme på forskerordningen med skatterabat, selv om han havde været det, da han første gang kom til FCK. 8. Birger Meling, FC København Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 625.000 kr. / 7,5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Den norske back var en populær figur i Ligue 1-klubben Rennes, hvilket lønnen også afspejlede. FCK havde gennem længere tid forsøgt at få Meling til klubben, og derfor bliver han også betalt ganske godt. 9. Jordan Larsson, FC København Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 620.000 kr. / 7,5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 FCK stod med særdeles gode kort på hånden, da svenskeren for alt i verden gerne ville skrive under på en fast aftale, fordi han var træt af tilværelsen i Gelsenkirchen. Han var derfor også tilfreds med en lønpakke, der lignede den i Schalke 04. 10. Lukas Lerager, FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 580.000 kr. / 6,9 mio. kr.Kontraktlængde: 31. december 2025 I Genoa fik han en årsløn på mere end seks mio. efter skat, og derfor måtte Lerager også sluge en pæn lønnedgang, da han i 2022 skiftede til FCK på permanent basis efter først at være på en lejeaftale. Han kan ikke komme på forskerordning, fordi han kun var ude i fem år. 11. Marcus Ingvartsen, FC Nordsjælland Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 550.000 kr. / 6,6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Jan Laursen spillede med musklerne og satte nye standarder for lønniveauet, da Ingvartsen blev hentet hjem fra Mainz. Et klart bevis på, at FCN kan være med, når der i enkeltstående tilfælde betales høje lønninger. 12. Khouma Babacar, FC København Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 540.000 kr. / 6,5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Ankom i et privatfly med en fortid i Serie A på en fri transfer, og derfor ender den samlede lønpakke også med at være af en betragtelig størrelse. Et stort sign-on-fee bringer ham et godt stykke op på listen. 13. Nicolai Boilesen, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 540.000 kr. / 6,5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Det endte med at blive en solid aftale, som Boilesen i 2022 underskrev efter længere tids forhandlinger. Den samlede pakke bragte på det tidspunkt den erfarne forsvarsspiller op på et niveau, der var i toppen af hierarkiet. 14. Kevin Diks, FC København Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 540.000 kr. / 6,5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Hollænderen fik en pæn løn i Fiorentina, og det var med udgangspunkt i den, at han lyttede til tilbud fra andre klubber. Derfor måtte FCK hoste op med en god Superliga-løn til forsvarsspilleren, der kan glæde sig over forskerordningen, hvor han får skatterabat. 15. Daniel Wass, Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 525.000 kr. / 6,3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 14 mio. kr. er mange penge for en spiller, der med garanti ikke kan sælges videre. Men han har skabt enorm værdi for Brøndby-mandskabet, hvor han har sprængt lønskalaen og er blevet en stor lederfigur. 16. Cho Gue-Sung, FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 500.000 kr. / 6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2028 Kommercielt har han en enorm værdi og en aftale, der er mange millioner mere værd end det, han tjener i FC Midtjylland. Han er en stor stjerne i Sydkorea og genererer også indtægter via sociale platforme. 17. Nicolai Vallys, Brøndby Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 500.000 kr. / 6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 FC København var med i opløbet, da han skiftede fra Silkeborg. Han har vist sig at være alle pengene værd. Årets Spiller i efteråret og nu venter et forår, hvor han skal tage det sidste skridt, før et sommersalg venter. 18. David Khocholava, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 500.000 kr. / 6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Det var en stopper, FCK længe havde haft et godt øje til, og da der var brug for en forstærkning i midterforsvaret, skulle der også smides en pæn lønpose afsted for at få lokket georgieren til.  19. Kristoffer Olsson, FC Midtjylland Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 460.000 kr. / 5,520 mio. kr.Kontraktlængde: 20. juni 2026 Når man betaler 21 mio. kr. for en svensk landsholdsspiller, koster det også på lønkontoen. Han startede på en lejeaftale, men aftalen blev permanent, og det placerer ham højt i lønhierarkiet på Heden 20. Jonas Lössl, FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 450.000 kr. / 5,4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Han var på vej ud i kulden, men kom tilbage og erobrede sin plads og status i truppen. Siden forlængede han sin kontrakt med en lønforhøjelse. Han er 35 år og er nok på sin sidste store kontrakt. 21. Ohi Omoijuanfo, Brøndby Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 425.000 kr. / 5,1 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 En notorisk målscorer er dyr. Både at købe og på lønchecken. Han kom fra en stor kontrakt i Serbien, men kan glæde sig over at være på forskerordningen, så han slipper billigere i skat. 22. Peter Ankersen, FC København Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 420.000 kr. / 5 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2024 Han var ikke en billig herre at hente tilbage fra Genoa, og derfor er den i dag 33-årige back også på en solid aftale, der dog ser ud til at blive en væsentligt forringet, hvis han ender med at forlænge kontrakten, der udløber til sommer. 23. Kamil Grabara, FC København Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 350.000 kr. / 4,2 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026. Solgt til Wolfsburg fra sommeren 2024. Udgangspunktet var AGF, og derfor er det ikke en løn af højeste skuffe, som den polske stjernekeeper har i FCK. Til gengæld er aftalen bundet op på en hel del bonusser, der med garanti får hans samlede indtægter til at stige betragteligt. 24. Roony Bardghji, FC København Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 330.000 kr. / 4 mio. kr.Kontraktlængde: 31. december 2025 Hvis man alene ser på grundlønnen, ligger han langt nede i lønhierarkiet. Til gengæld er der faldet gode sign-on-fees af, da han har forlænget sin aftale. Senest for et år siden. Det afspejler bedre den salgsværdi, han også har for FCK. 25. Elias Jelert, FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 330.000 kr. / 4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Den unge back blev i sommer belønnet med en ny, stor kontrakt blot et år efter sin seneste forlængelse. Aftalen betød, at han tog et spring op i hierarkiet, der skulle signalere, at han ikke længere er et talent, men en etableret førsteholdsspiller. 26. Jacob Rasmussen, Brøndby Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 325.000 kr. / 3,9 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Kvalitet koster. Det måtte Carsten V. Jensen sande, da han betalte 22 mio. kr. for forsvarsspilleren. Han har vist sig at være investeringen værd, fordi han er blevet den leder, Brøndby har manglet til bagkæden. 27. Emiliano Martinez, FC Midtjylland Foto: Johnny Pedersen//Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 310.000 kr. / 3,72 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Han startede som lejesvend, men blev siden købt fri i brasilianske Red Bull Bragantino. Den uruguayske landsholdsspiller har bevist, han er en midtbanespiller på et højt niveau. Dog var efteråret præget af en lang skadepause. 28. Rasmus Lauritsen, Brøndby Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 300.000 kr. / 3,6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Han kom fra Champions League og Europa League-fodbold i Dinamo Zagreb, da han for 18 mio. kr. landede på Vestegnen. Det første år har endnu ikke bevist, han har været investeringen værd. 29. Jose Carlos Juninho, FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 300.000 kr. / 3,6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Den brasilianske forsvarsspiller kostede 12 mio. kr., da han kom til Heden for to et halvt år siden. For med flere en 100 kampe i den bedste brasilianske liga følger prisen med. Lønnen gør, at han er på forskerordningen. 30. Elias Achouri, FC København Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 300.000 kr. / 3,6 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Det var noget nær småpenge, som den tunesiske dribler tjente i Viborg, hvor lønnen slet ikke stod mål med præstationerne. Derfor skulle der heller ikke de store overtalelsesevner til, før Achouri i sommer tog turen over Storebælt. 31. Henrik Dalsgaard, FC Midtjylland Foto: Armando Franca/AP/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 275.000 kr. / 3,3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2024 Han spiller i foråret for sin fodboldmæssige fremtid den snart 35-årige forsvarsspiller. Han har været vigtig for FCM, men det ligner et farvel til Heden til sommer. 32. Sean Klaiber, Brøndby Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 275.000 kr. / 3,3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Det ligner et scoop. Han har været blandt ligaens bedste i et efterår, hvor Brøndbys investering har vist sig at ramme plet ovenikøbet til en fornuftig pris. Han kostede otte millioner kroner. 33. Mads Bech Sørensen, FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 275.000 kr. / 3,3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 FCM slog AGF på målstregen, da han kom hjem fra Brentford sidste sommer. Han har bevist sit stabile niveau i et efterår, hvor pilen har peget opad.  34. Josip Radosevic, Brøndby Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 260.000 kr. / 3,120 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Aftalen blev forlænget efter mesterskabet i 2021, men det kunne godt pege i retning mod, at samarbejdet slutter til sommer. Han er ikke længere det klare førstevalg. 35. Ola Brynhildsen, FC Midtjylland Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 260.000 kr. / 3,120 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 17 millioner kroner måtte FCM betale Molde, da angriberen kom til. En angriber med mål i støvlerne er altid dyr i drift. Han har slidt med at etablere sig for alvor. 36. Paulinho, FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 260.000 kr. / 3,120 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Den 29-årige brasilianer er i gang med sin femte sæson i Midtjylland. Han har spillet en markant rolle som en vigtig brik gennem alle årene på Heden. 37. Dario Osorio, FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2028 30 mio. kr. kostede den 19-årige chilener, da han kom til i sommer. En usleben diamant, som der er store forventninger til. Potentialet har vi set i glimt hen over efteråret. 38. Kian Hansen, FC Nordsjælland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Dåbsattesten afslører, at han fylder 35 lige om lidt. Men det kan ikke ses på banen. Han er en vigtig løftestang for alle de unge talenter i FCN. Et stort samlingspunkt. 39. Jeppe Tverskov, FC Nordsjælland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Han kom gratis fra OB og blev belønnet med en fin løn efter FCN-forhold. Han fik en relativt kort aftale. Det ligner et forestående eventyr i San Diego hos FCN´s nye søsterklub i USA. 40. Christian Sørensen, FC København Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Han kaldte det selv en -˜kæmpe mulighed´ at skifte til FCK, og det afspejler sig også i lønnen, hvor han naturligvis tog et stort lønhop, men stadig kun er over de yngste spillere i truppen. 41. Mathias Greve, Brøndby Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Det tog sin tid, inden han slog til. Men det seneste år har han vist et højt, stabilt niveau. Til sommer skal det afgøres, om Brøndby vil satse på ham, eller han skal videre. 42. Marko Divkovic, Brøndby Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 250.000 kr. / 3 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Han fik en pæn lønforhøjelse, da aftalen blev forlænget i 2022 med fire år. Det lignede en dårlig investering, men præstationen i denne sæson har vist sig, han er pengene værd. 43. Jordi Vanlerberghe, Brøndby  Foto: Brøndby IF Måneds-/årsløn: 240.000 kr. / 2,88 mio. kr. Kontraktlængde: 30. juni 2027 Den nyindkøbte midtstopper er hentet i belgiske KV Mechelen, og nu skal han være med til at øge konkurrencen i det centrale forsvar.   44. Frederik Alves, Brøndby Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 225.000 kr. / 2,7 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Det lignede ikke et godt match. Altså indtil Jesper Sørensen satte ham ind som omdrejningspunktet centralt i forsvaret. Med sine 24 år ligner det en spiller Brøndby kan lave en god handel på. 45. Han-beom Lee, FC Midtjylland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 225.000 kr. / 2,7 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Den unge sydkoreaner er en investering til fremtiden. Prisen på 12 mio. kr. har derfor endnu ikke givet udbytte på banen endnu. Men tiltroen til ham er stor. 46. Kevin Mensah, Brøndby Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 200.000 kr. / 2,4 mio. kr.Kontraktlængde: 31. december 2024 Den 32-årige kaptajn har gennem årene opbygget en høj status i Brøndby-truppen. Han er røget lidt ned i hierarkiet. Og nu kæmper han for sit fremtidige fodboldliv med en aftale, der står til udløb med årets udgang. 47. Mads Emil Madsen, AGF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 200.000 kr. / 2,4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2026 Mads Emil Madsen blev købt billigt fri efter et halvkikset ophold i Slavia Prag. Nu er han trådt direkte ind i toppen af lønhierarkiet i AGF. 48. Andreas Hansen, FC Nordsjælland Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 200.000 kr. / 2,4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Det var klogt at bytte lejeaftalen ud med et permanent køb i foråret 2022, selv om han kostede otte mio. kr. i AaB. Han er en af Superligaens bedste målmænd. 49. Frederik Tingager, AGF Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 200.000 kr. / 2,4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2025 Tingager fik en stor kontrakt efter århusianske forhold, da han forlængede i 2020. Han kan stå foran en ny aftale, fordi hans betydning for holdet kun er blevet større med årene. I aftalen er der også indbygget bonusser. 50. William Clem, FC København Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix Måneds-/årsløn: 200.000 kr. / 2,4 mio. kr.Kontraktlængde: 30. juni 2027 Den unge sekser blev belønnet med en ny kontrakt sidste januar, efter han forinden havde imponeret stort og blandt andet præsteret i Champions League. - Sådan fungerer et spillerbudget Når man skal forstå et spillerbudget, spiller mange faktorer ind i det samlede regnestykke. For det handler både om det transferbeløb, som en købende klub betaler for en spiller, men også om lønudgiften samt ikke mindst afskrivninger over kontraktperioden. Og så kan der både være sign-on eller sign-off beløb til spilleren. Sign-on er et beløb, spilleren belønnes med ved kontraktunderskrivelse. Sign-off er en belønning til spilleren, hvis han fuldfører den indgåede aftale. Med i et spillerbudget er også goder til spillere og trænere såsom fri bil, bolig eller præstationsrelaterede bonusser. Løndelen fylder oftest klart mest i det samlede regnskab, fordi en given transfer afskrives over hele kontraktperioden. Lad os tage et eksempel: FC København købte i sommeren 2022 Andreas Cornelius for 45 mio. kr. på en femårig aftale. Han får en årsløn på 12 mio. kr. Det vil mere præcist sige, at han årligt påvirker regnskabet med 12 mio. kr. plus ni mio. kr., som er det beløb, FCK årligt afskriver i den femårige kontraktperiode. Det betyder, at Cornelius påvirker regnskabet med 21 mio. kr. årligt, hvilket faktisk er det samme som Lyngbys samlede Superliga-budget. Spillerbudgetterne inkluderer både løn til stab og akademi i oversigterne. - Lejede spillere tæller ikke med I oversigten over de bedst betalte spillere i Superligaen indgår lejede spillere ikke i regnskabet. Det gør de ikke, fordi en lejet spiller modtager sin normale løn i den klub, som ejer ham. Den klub, der har lejet spilleren, betaler et aftalt beløb til klubben, der har spilleren på kontrakt. Det behøver ikke altid at være hele løndelen, der er dækket ind på den front. I mange tilfælde har den klub, som ejer spilleren, en interesse i, at spilleren får mulighed for at vise sig frem, så hans samlede værdi ikke falder. Lad os tage et eksempel: Nathan Trott, der på andet år er lejet af Vejle i West Ham. Vejle kan under ingen omstændigheder betale lønnen til en lejet spiller fra en Premier League-klub. Vejle betaler 80.000 kr. om måneden til West Ham for at leje målmanden. Trotts løn i West Ham er væsentligt højere. Derfor får han også udbetalt den løn, han har aftalt med West Ham, da han indgik sin kontrakt. Han har intet at gøre med det mellemværende, der er mellem Vejle og West Ham. Nathan Trott har en aftale med West Ham, der står til udløb i sommeren 2024. Men klubben har en option for yderligere to års forlængelse, som skal besluttes inden for de kommende måneder. - Sådan gjorde vi Lønningerne i Superligaen er ikke noget, der ligger frit fremme, og det er i særdeleshed ikke noget, man taler højt om. Lønninger er hemmelige og ofte noget, der kun deles mellem klubben og den enkelte spiller. Derfor har det ikke været enkelt at grave et billede frem af lønningerne til de 50 bedst betalte spillere samt til de seks, der tjener mest i de 12 klubber i Superligaen. Lønoversigten i Superligaen bygger på samtaler med en række fremtrædende kilder i fodboldmiljøet. Der har været ført samtaler på kryds og tværs i miljøet i jagten på at vise så præcist et billede af lønnen i hver enkelt af Superliga-klubberne.



Læs mere »

: Bold.dk | 2024-02-02 | 07:50:25 | Sæt ind i Twitter | Sæt ind i Facebook

PS! Du kan kommenter alle artikler...  

Kommenter » " Løn-eksplosion i Superligaen: Se hele top-50 "

 
Navn / Alias :


All comments with URL LINK will be removed!

Skriv ind koden i billedet
verification image, type it in the box


DailyNews.dk tar ikke ansvar for dit indlæg - (OBS! Din IP registreres!)
Gå til nyhedskildens hele artikel »
Find nyhed om:

Seneste sportnyt

8-0: Nice jævnede oprykkere med jorden
Læs mere »
VAR-drama til sidst: Blev Jess Thorup snydt?
Læs mere »
Chelsea-chef fastlægger offensivspillernes positioner
Læs mere »
Leipzig melder midtbanemand ude i en måned
Læs mere »
Manchester City trækker mest tid på målspark
Læs mere »
Journalist: Milan-serber er ude af planerne
Læs mere »

Seneste kommentarer

karlsson
dad
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Kurt
Læs mere »
Lars H
Jeg ville ønske at jeg var lige så modig
Læs mere »


Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges


  Flere nyheder

Væltede ind med reaktioner: - Det overraskede mig

Læs mere »

Nyd weekenden: Stort vejrskifte på vej

Læs mere »

Efterlyser mand mistænkt for brillerøveri

Læs mere »

14-årig blev kørt ihjel: Nu taler familien

Læs mere »

8-0: Nice jævnede oprykkere med jorden

Læs mere »

VAR-drama til sidst: Blev Jess Thorup snydt?

Læs mere »

Chelsea-chef fastlægger offensivspillernes positioner

Læs mere »

Leipzig melder midtbanemand ude i en måned

Læs mere »

Manchester City trækker mest tid på målspark

Læs mere »

Journalist: Milan-serber er ude af planerne

Læs mere »

Skib med sprængfarlige kemikalier når dansk farvand lørdag

Læs mere »

Guardiola om kampprogram: Spillerne har magten

Læs mere »

Viborg-helt: Mig der havde overtaget i dag, Ankersen

Læs mere »

Kæmpe drama: Bo H. snød Thorup efter to udvisninger

Læs mere »
Selkabs Formidling


Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga
Dalsgaard fik skovlet bolden ind: Godt man ha   Officielt: FCN sælger Osman til Brighton   Dansk nedtur i USA: Misser cuttet   Ecco gør tidligere Rusland-chef til finansdir   Asgreen vraget til Touren   Helle Ib: Rige mennesker i de billigste bolig   Familien har kostet hende jobs   Sverige melder om laveste asyltal siden årtus   Hamas kommer pludselig med rapport om terrora   Ørsted hyrer konsulenthus efter milliarddyre   Blev Barca-helt   Forenede Arabiske Emirater afviser Netanyahus   Landsholdet omringet af vagter: Det er næsten   Prestigiøst schweizisk museum fjerner fem mal   Se hvordan: Sov efter din alder   Mand fundet død: Nu er han identificeret   Giver lyd fra sig efter skræk-melding   Medie med nye detaljer: Pogba truet med gevær   I 58 år havde Janne Normann aldrig været så v   Fodboldfans kaster sten mod politiet efter Br   Overblik: Her er de danske firmaer, som forts   Chelsea meldes varme på Jules Kounde   Clauss genforenes med tidligere træner: Spill   Novozymes´ vækst langt over forventningerne -   Kommentar: Arbejdskampen er tilbage, og den k   I dag virker hendes replik til selvmordsbombe   andel vurdering af lån   10-årig stadig forsvundet: Tåge spændte ben f   Vækker opsigt i udlandet   Markedet venter færre rentedyk - derfor juble   »Kritikken gør ondt«: Hele Niels Hougaards må   Kahn revser Neuer efter kritiske udtalelser   Stor omvæltning for Carlsen i Silkeborg: Det   Troels Lund har heller ikke alle tingene på t   Sydbank forsøgte at sælge udskældt juletræsfi   Dalsgaard debuterede: Klapsalver fra begge le   Citatquiz: Er det kong Frederik, der har svær   Emil Nielsens vilde onemanshow holdt modstand   En ulykke kommer sjældent alene: Har knust si   DMI: Sådan bliver nytårsvejret   Navalnyj havde en besked til det russiske fol   Ekspert om Putin-melding: »Jeg kan ikke undgå   Jordskælv på Rhodos: Advarer turister   Trods større tilbud: Lønstrup forlænger   Årets mål? Sporting-stopper med vildt langsku   Chelsea-chef fastlægger offensivspillernes po   Frankfurt-boss begrunder træningslejr i Dubai   »Hvornår udruller de så Mussolini Lufthavn?«:   Rusland bakker op om pave Frans i Ukraine-sto   Test: Så godt dækker trådløs vidunder-wifi -   Ferencvaros må undvære stjerne mod FCM   Russisk skib forlader Horsens inden sanktione   TTH smider sejren med dyrebare fejl mod Lauge   Togkaos rammer også Fyn: - Jeg skal til bryll   Kendispar i tårer efter chokfund i kælderen   Kort før VM: Skjelmose udgået efter styrt   Kommer børsulykken i Ørsted under kontrol på   Guardiola om kampprogram: Spillerne har magte   Se her: Gigantisk chance - Zanka redder Brent   Nu begynder hendes sidste rejse   Gent blæser til angreb mod Silkeborg   Journalist: Chelsea henter Basel-talent   Går amok på lydoptagelse: - Jeg brænder alle   Slår fast: B.93 har kvaliteterne til at overl   Sportskæde tordner mod Ecco: - Vi køber ikke   Nationalbanken hyrer ny chef til omstridt ren   Eriksen efterlyser kynisme før topbrag   Historisk skidt aften for Jon Dahl   Vildt fænomen: Fem medaljer og fire rekorder   Undersøger sagen: Mystisk sygdom ved Trump-ra   Erann DD har skiftet navn - efter datterens p   Godt nyt: Knæskadet Atalanta-spids heler hurt   Min krop forstår godt, hvorfor de er verdenss   Rusland frigiver Mærsk-firmas beslaglagte båd   Dronning Margrethes slotte og palæer skal en   Danske forskere tager nyt skridt mod frygtet   Dortmund blev rundbarberet af thailændere   Private virksomheder ansætter akademikere i t   AaB ophæver med Milan Makaric     Tim Cook har kaldt hendes afgørelser for ”tot  
Copyright © DailyNews.dk - DailyNews - Smarter Information Distribution on the Web With UNMACO - United Marketing Concept - Disclaimer

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /usr/home/dailynews.dk/htdocs/nyhet.php on line 30