FCK-stjerne arbejdede på pizzeria: Serverede mad til fans efter kampe
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-03-15 |
10:10:26
|
|
|
Mohamed Elyounoussi har haft en speciel vej i sin fodboldkarriere, hvor han blandt andet måtte arbejde for sin far på et pizzeria efter kampe. Opvæksten gav ham dog nogle værdier, som siden har ført ham til FC København. En af FC Københavns vigtigste spillere i denne sæson har været Mohamed Elyounoussi. Han har flere gange vist klassen, når han har fået nettet til at blafre i Parken. Men forestil jer at se Elyounoussi score i nationalarenaen det ene øjeblik, for at han i det næste står længere nede på Østerbrogade og serverer pizzaer. Det lyder nærmest som utopi, men sådan var tilværelsen faktisk for FCK-stjernen, da han fik sit gennembrud i Sarpsborg i Norge. - Selv om jeg var 16 år og allerede var kommet på førsteholdet i Sarpsborg, fik jeg ikke lov til at -˜flyve´. Jeg var stadig nødt til at holde mig på jorden. - Min far ringede tit til mig og sagde, at jeg skulle komme forbi og hjælpe på pizzeriaet. Det skete ofte efter mine kampe. Når folk havde været til kamp, ville de være sultne og snuppe en pizza på vejen hjem, så derfor skulle jeg hjælpe til. Sarpsborgs fans fik på den måde et tæt og anderledes forhold til Elyounoussi, da han både serverede lækkerier til dem på og uden for banen. - Jeg kunne spille en kamp for Sarpsborg, gå ned i omklædningsrummet, blive ringet op af min far og så cykle de ti minutter hen til pizzeriaet for at arbejde. - Jeg kunne så tage min træningsdragt af og i stedet tage min hat og forklæde på, så jeg kunne hjælpe til, siger Mohamed Elyounoussi med et stort grin til Bold. Det er dette, som har kendetegnet Elyounoussis opvækst og er starten på fortællingen om FCK´s norske stjerne. Gennem hårdt arbejde nåede han til tops, men Mohamed Elyounoussi undgik på vejen et tidligt karrierestop og viste, at familien altid har været førsteprioritet. Drømte ikke om et liv som fodboldspillerMohamed Elyounoussi blev født i Marokko i 1994, men kom som toårig til Norge, da faren ville give sin familie det bedst mulige liv. Faren var først taget til det norske alene, da der dengang var hårdt brug for arbejdskraft, og det endte med, at hele familien siden kom med. Elyounoussis fars værdier gjorde dog, at det aldrig har været en drøm for FCK-spilleren at nå til tops inden for fodbold. - Jeg kommer ikke fra en sportsfamilie, så det lå aldrig i kortene, at jeg skulle gå den vej. Mine forældre så heller ikke fodbold som et rigtigt job. - Jeg kan godt huske, at mine kammerater startede til fodbold i Sarpsborg i en alder af fem eller seks år, hvor jeg først måtte begynde med at spille, da jeg var ni år. Jeg ville gerne have startet, men mine forældre vidste ikke så meget om det. I stedet skulle Elyounoussi have et fokus på skolen og arbejde hårdt i jagten på det gode liv. - Mine forældre var hårdtarbejdende. Min mor arbejdede derhjemme, mens min far havde et pizzeria. Så jeg blev opdraget med, at jeg skulle arbejde hårdt og gøre det godt i skolen, så jeg måske kunne få et godt job. Plan B var at arbejde for min far på pizzeriaet. - Til sidst fik jeg så lov til at starte til fodbold, da mine forældre så, hvordan det var gået min fætter Tarik Elyounoussi, som var blevet professionel. Skolen skulle dog stadig være førsteprioritet. - Så fra min side var det kun en fjern drøm at blive professionel fodboldspiller. Jeg spillede bare fordi, at det var sjovt. Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix. Betalte farens pensionDet endte dog kun med et deltidsjob på farens pizzeria, da Mohamed Elyounoussi inden længe blev for stor til Sarpsborg og pizzaer. Elyounoussi havde nemlig et stort talent, og derfor endte han da også med at skifte til Molde og siden sparke døren ud til Europa. Han blev solgt til FC Basel i 2016, inden at han i 2018 fik sit helt store skifte til Southampton i Premier League. Nu rullede de mange millioner for alvor ind på kontoen hos Elyounoussi, som nu kunne leve et liv, som han aldrig var i nærheden af hjemme i Sarpsborg. Alligevel havde Elyounoussi ikke glemt, hvor han kom fra, og hvem som gennem hele livet havde passet på ham. - Jeg valgte at betale for, at min far kunne gå på pension. Det var et stort øjeblik, fordi jeg ved, at mine forældre blev meget stolte af mig der. Det har ellers ikke været tit, jeg har hørt det. - Men da jeg endelig havde fået en god kontrakt og tjente nok til at kunne tage sig af mig selv og mine forældre, sagde jeg til min far: Hør her. Du har arbejdet på et pizzeria i 30 år. Er det ikke på tide at slappe af? Du har brug for at stå op og nyde livet lidt. - Du har fire tætte børn, som du har arbejdet hårdt for, så vi kunne få et godt liv. Nu er det tid til at slappe af. Det satte følelserne i gang hos Elyounoussis far, som ellers har haft svært ved at vise den slags. - Jeg kan huske, at han begyndte at græde. Det var et stort øjeblik for ham, at hans ældste søn tilbød ham det. Jeg ville tage mig af alle regningerne, som ville komme i fremtiden. Jeg tog mig af alt. Jeg betalte hans gæld og lån i huset, så han nu også var gældfri. - Det var nok hans stolteste øjeblik. Det er tydeligt at mærke på FCK-stjernen, at det er altafgørende for ham, at han kan give tilbage til den familie, som fik ham til Norge og gav ham den perfekte opvækst. - Det var dejligt at se som hans søn. Så snart jeg fik muligheden for at gøre det, gjorde jeg det. Det står som noget særligt i mit liv, siger Mohamed Elyounoussi. Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix. Penge har ikke været motivationenDer er sket meget med Mohamed Elyounoussi, siden at han hjalp til på farens pizzeria i Norge. Nu er det blevet til titler i flere lande, et hav af landskampe og store oplevelser i Premier League og Champions League. Der er dog én ting, som stadig er det samme hos Elyounoussi, og det er forholdet til penge. - Berømmelse eller penge har aldrig været min motivation. Det er på ingen måde forkert at have økonomi som motivation for at komme til Premier League, men jeg havde jo aldrig en drøm om at blive Premier League- eller landsholdsspiller i første omgang. Jeg ville bare spille fodbold for at have det sjovt. - Jo højere niveau, som man spiller på, jo mere lukrativ bliver kontrakterne, hvor man så får mulighed for at gøre de ting, som jeg gjorde for min far. Men det har aldrig været min drivkraft. Netop dette har spillet en stor rolle for, at Elyounoussi endte med at tage til den danske hovedstad. - Hvis jeg var gået efter pengene, ville jeg have været skiftet et helt andet sted hen. Her har Elyounoussi blandt andet haft muligheden for at tage til Saudi-Arabien og tjene de helt store penge, men andre ting er vigtigere for den norske stjerne. - Hvis det havde været en motivation, så havde jeg gjort det, men penge har aldrig været den største motivationsfaktor for mig. Jeg kunne selvfølgelig godt have fået et par ekstra millioner et andet sted, men det ville måske ikke have gjort hverken mig eller min familie lykkeligere. - Det havde ikke været sikkert, at jeg ville være i stand til at trives og præstere på banen. I stedet blev Elyounoussi forelsket i projektet i FC København. Efter flere samtaler med cheftræner Jacob Neestrup og sportsdirektør Peter Christiansen var det derfor igen kærligheden til fodbold, som vægtede højest hos Elyounoussi. - Jeg savnede at spille om noget. Hvis man sammenligner FCK med top fem-ligaerne, skal man der kæmpe om overlevelse eller for at blive nummer ti. Jeg spillede også i Premier League, hvor Southampton ikke spillede for at vinde noget. - Mine børn er ved at nå en vis alder, hvor de skal begynde i skole, så trivsel har også haft meget med mit skifte at gøre. Hele pakken var god, da det rent sportsligt og økonomisk også er godt her i FCK. Frygtede tidligt karrierestopMohamed Elyounoussi har fået en god start på foråret, hvor han i den grad har fået målnæsen frem. Nu er nordmanden på jagt efter det danske mesterskab med FC København og muligheden for at hente endnu et trofæ til sin egen samling. Det stod dog på ingen måde skrevet i stjernerne, at Elyounoussi ville stå i en FCK-trøje, da han tidligere var på vej ned i et dybt og sort hul, som kunne have kostet ham karrieren. - I Southampton var der en periode, hvor jeg var længst nede. Ingen snakkede med mig, ingen hjalp mig. Jeg var helt alene. Foto: Ian Walton/Reuters/Ritzau Scanpix. Nordmanden var hårdt ramt af skader i Premier League-klubben, hvor han flere gange blev sat udenfor. Elyounoussi husker, at han dengang løb rundt med tankerne om, at karrieren nok snart ville slutte. - Det var i en tid, hvor jeg blev sat til at træne alene i Southampton. Jeg fik ikke lov til at træne med førsteholdet, så det var en hård periode, som jeg ikke var vant til. Jeg var ikke forberedt på det. Det kunne enten -˜make you or break you´. - Hvis jeg ikke havde klaret det, var min karriere gået direkte ned. Jeg tror, jeg ville være taget tilbage til Norge og have stoppet min karriere efter to eller tre år. Jeg ville nok bare have mistet al glæden ved fodbold. Det skete dog aldrig, og det skyldes især Elyounoussis forhold til sin familie. En speciel person sørgede nemlig for, at han ikke smed håndklædet i ringen. - I den periode fik jeg også min datter, mit første barn. Det gjorde, at jeg hver eneste dag havde noget at se frem til, når jeg kom hjem fra træning. Da jeg begyndte at træne alene, trænede jeg virkelig hårdt, fordi jeg vidste, at det ikke skulle være enden på min karriere. - Jeg skulle kæmpe for min familie, jeg skulle kæmpe for min datter. Jeg tror, det har formet mig til den, jeg er i dag. Uanset hvad jeg bliver udsat for, kan jeg håndtere det. FC København skal derfor være glade for, at Mohamed Elyounoussi har haft en far, som lærte den offensive profil, hvordan man skulle håndtere livet. Dermed har pengene aldrig været vigtige for Elyounoussi, mens at han tilbage i Southampton ikke valgte at falde i et dybt hul. - Min far har været meget god til at sætte tingene i perspektiv. Der er altid nogen, der har det værre end dig. Uanset hvad der bliver kastet efter dig, skal du skjule det. - Det er en test. Både når det går godt, men også en test i at kunne håndtere det på en god måde og blive ved med at arbejde hårdt, siger Mohamed Elyounoussi til Bold. Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-03-15 |
10:10:26 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
FCK-stjerne arbejdede på pizzeria: Serverede mad til fans efter kampe "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
 |
by-it |
EU Cloud-løsninger bør være fordelt i a
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Snublende tæt på guldet: Bayern tromlede Mainz
|
|
|
|
Kæmpe triumf! Odense i Final 4
|
|
|
|
Politiet må beklage: Anmeldelse af Søren Gade sjoflet
|
|
|
|
Verdens nummer 44 tilføjer Djokovic nyt tidligt nederlag
|
|
|
|
William Osula pandede Ipswich ud af Premier League
|
|
|
|
GOG vinder underholdende brag mod genopståede BSH
|
|
|
|
AGF melder udsolgt til FCK-brag
|
|
|
|
Trump 2028? Ny hat puster til spekulationer
|
|
|
|
Nemlig.com må gerne levere panodiler, men Wolt må ikke
|
|
|
|
Ekspert: Tror ikke en skid på Putin
|
|
|
|
Pia Kjærsgaard skal være oldemor
|
|
|
|
Mark O. med besynderlig regel: Må ikke bande på TV
|
|
|
|
Onana meldes i dialog med Neom SC
|
|
|
|
Profileret forstander afviser hyklerisk kyllinge-haps
|
|
|
|
Unik cocktail af jazz, gastronomi og vin
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|