Cookie Consent by Free Privacy Policy website
  Populært lige nu!
 
Velkommen! - Du søgte på Google om Not available
     
Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email
 

Karlsen er i Lyngbys sorte bog og vil udfordre reglerne

( Alt om Sport )
: Bold.dk | 2024-07-11 | 09:50:23    
Hele artikel om Karlsen er i Lyngbys sorte bog og vil udfordre reglerne findes på Bold.dk
Som spiller fik Morten Karlsen et terrier-stempel, og hans vilje til at vinde fodboldkampe bragte ham nogle gange på kanten af reglerne, men han insisterer også på, at hovedet er skruet bedre på, end hvad ryet måske var. Dén indstilling har ikke ændret sig, og han har taget den med ind i sit trænervirke i Lyngby Boldklub. En forårsdag i 2011 opstod der tumult på Lyngby Stadion med Morten Karlsen i centrum for skærmydslerne. Esbjerg-krigeren blev beskyldt for at bryde Fair Play-kodekset af Lyngbys Marc Møller, der mente, at Karlsen med vilje spillede videre, selvom en Lyngby-spiller lå skadet i græsset.  Året efter skiftede midtbanespilleren ironisk nok til netop Lyngby, og nu 12 år senere kan han kalde sig cheftræner for de kongeblå. Den nu 45-årige Morten Karlsen er manden, der skal føre arven fra Freyr Alexandersson og David Nielsen videre, men på sin helt egen måde, og stilen er afslappet, da københavneren læner sig tilbage i stolen i et lille lokale på Lundtoftevej, mens fodboldskolebørn larmer på førstesalen. Han skal grave dybt i mindekarret for at huske situationen i 2011. Det kan han faktisk ikke helt, men sandheden i det betvivler han på ingen måde i et stort interview med Bold. Er du i en eller anden sort bog herude? - Det tror jeg, at jeg er. Jeg kan faktisk ikke helt huske situationen, men han (Marc Møller, red.) har sikkert ret, smiler Morten Karlsen. - Som spiller havde jeg meget ild indeni mig, og min vilje til at vinde kunne måske nogle gange godt bringe mig på kanten af meninger, men det er jo også det, vi konkurrerer for. Vi spiller for at vinde og for at opnå noget. Selvfølgelig inden for reglerne, men konkurrencesport handler også om at trykke de linjer.  - Det beskriver mig nok meget godt som spiller, men jeg tror også, at det er det, jeg gerne vil implementere her som træner. Med få dage til sæsonstart har han brugt tiden på at lære sin nye trup at kende oven på halvandet år i USA, hvor han har stået i spidsen for Orange County, og det er gået godt.  Spillerne har taget godt imod ham og køber ind på den energi, han bringer på træningsbanen. Anfører Marcel Rømer, der faktisk delte logo med Morten Karlsen i HB Køge, er en af dem.  Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix - Dengang var han jo en terrier inde på midten, men han var også en spiller, som havde et langt bedre fodboldhoved, end hvad han nok har fået kredit for. Folk troede, at han bare var muskler, men det var han bestemt ikke kun. - Det gode ved Morten er, at den jargon, han havde på banen og i omklædningsrummet, har han heldigvis stadig, fortæller Rømer. Er du enig i din kaptajns betragtninger? - Ja, og så er vi tilbage ved de der prædikater, der er nemmere at proppe på folk. Men jeg føler da selv, at jeg godt kunne spille fodbold. Blev du træt af det ry? - Nej, så længe man hviler i sig selv og kender sin egen virkelighed, så er det okay. Vi er i en sport, hvor folk har meninger og holdninger, og det er skønt. Det må de gerne have. Jeg lever med mig selv hver dag, og jeg har det fint med, at der er holdninger til mit arbejde. Så længe vi spiller fint og er konkurrencedygtige. Ikke passende at snakke titlerSelv har Morten Karlsen fremhævet Kasper Hjulmand og David Nielsen som to trænere, han har lært meget af. Han var assistenttræner under David Nielsen i AGF, og U19-træner i FC Nordsjælland dengang den nuværende landstræner stod i spidsen for Superliga-holdet. I mellemtiden nåede han at stå på egne ben som cheftræner i HB Køge. Dermed er opgaven i Lyngby hans tredje klub som trænerboss. Men tag ikke fejl af det gode humør. For Morten Karlsen glemmer ikke virkeligheden og hæfter sig ved, at alt ofte er godt, når der ikke er noget på spil. - Jeg tænker 24/7 på, hvad spillernes individuelle styrker og svagheder er, og hvordan vi får sat tingene allerbedst sammen. Energien er god, men en opstart er også sådan en ´honeymoon´-fase, hvor alt er godt, men når sæsonen så begynder, og vi gør regnskabet op, så ser det måske anderledes ud.  - Vi skal tage den følelse, vi har nu med ind i sæsonen, men det er også den tid på året, hvor det er allernemmest at have en god følelse. Hvad har du lært af Kasper Hjulmand og David Nielsen? - Når jeg siger det her, så er det ikke, fordi den ene ikke kan det andet, men de har nogle forskellige kompetencer. Kasper har en næse for detaljerne i spillet, og hvordan man sætter ting sammen. Det kan David også, men han er mere i den der motivatorkasse. Fra David lærte jeg at fornemme stemninger, trupper og spillere. Det var han dygtig til. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Din forgænger fik ørerne i maskinen i sin første kamp for Lyngby mod FCK i Parken. Du møder dem også i første runde. På hjemmebane. Frygter I det? - Det gør mig faktisk ikke noget, og det er sagt med al respekt for FCK, for det bliver en stor opgave, og så er man ligesom i gang, ikke? Vi kan vælge at sige, at det måske er meget godt, at vi møder FC tidligt på sæsonen frem for senere, men det ved vi ikke, før vi har spillet kampen. Tør du drømme om titler med Lyngby? - Jeg forstår godt spørgsmålet, men det vigtigste i fodbold er jo i virkeligheden at vinde den næste kamp. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan trække det, og det kan jeg ikke svare dig på nu. Det er et produkt af det, vi gør i hverdagen, som resulterer i et resultat om søndagen. Og gør vi vores ting rigtigt hver dag, så er sandsynligheden for succes større. - Jeg tror ikke, det er passende for mig at snakke om at vinde titler med Lyngby, når man ser på skridtene henover årene. Selvfølgelig drømmer vi alle sammen om at vinde noget, og det skal vi også gøre.  - Drømmene må vi aldrig ødelægge, men vi må heller aldrig glemme realiteterne.



Læs mere »

: Bold.dk | 2024-07-11 | 09:50:23 | Sæt ind i Twitter | Sæt ind i Facebook

PS! Du kan kommenter alle artikler...  

Kommenter » " Karlsen er i Lyngbys sorte bog og vil udfordre reglerne "

 
Navn / Alias :


All comments with URL LINK will be removed!

Skriv ind koden i billedet
verification image, type it in the box


DailyNews.dk tar ikke ansvar for dit indlæg - (OBS! Din IP registreres!)
Gå til nyhedskildens hele artikel »
Find nyhed om:

Seneste sportnyt

Skrækskade til grædende Carvajal: Se billedet her
Læs mere »
Medie: Lewandowski kan spille sig til forlængelse
Læs mere »
Saints-boss trods nederlag: Elskede vores vedholdenhed
Læs mere »
Frank joker: Vi har øvet møntkast hele ugen
Læs mere »
Atalanta-profil jublede ikke trods hattrick
Læs mere »
Arsenal måtte skifte kurs: Skulle bruge noget andet
Læs mere »

Seneste kommentarer

Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
karlsson
dad
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Kurt
Læs mere »


Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges


  Flere nyheder

Kærlighedsbrev til Disney

Læs mere »

Skrækskade til grædende Carvajal: Se billedet her

Læs mere »

Åh nej: Grønbæk skadet før landsholdssamling

Læs mere »

Afviser rygter om utroskab: - Det er direkte løgn

Læs mere »

Legende helt væk i Royal Arena

Læs mere »

Israel udfører fem angreb i det sydlige Beirut

Læs mere »

Politiet beslaglægger Benjamin Netanyahu-dukke i København

Læs mere »

Afslører nye detaljer om misbrug: - Følte mig knust indeni

Læs mere »

Derfor tog politiet dukke

Læs mere »

Medie: Lewandowski kan spille sig til forlængelse

Læs mere »

Bo Henriksen og co. satte St. Pauli på plads

Læs mere »

Bundesliga-klub kritiserer Wind: Ekstremt dumt

Læs mere »

Nu søger de spioner hos fjenden

Læs mere »

Tauson finaleklar efter krise: - Det var voldsomt

Læs mere »

Forbyder dem på fly efter spektakulært angreb

Læs mere »
Selkabs Formidling


Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga
Skybrud truer: Smukfest har DMI på speed dial   Analyse: Katastrofen lurer i Donbas   Kærlighedsbrev til Disney   Alternativet lancerer vandudspil: Gratis vand   30 års forvaring for Pride-terror   Dagligvareboss snupper andet overskud i træk   Prigozjin fortryder i ny besked   Skrækskade til grædende Carvajal: Se billedet   Klumme: Luk franskmændenes kæft, Dolberg   Åh nej: Grønbæk skadet før landsholdssamling   Matchfixing-skandale i Kina: 43 udelukkes på   Optøjer ved Parken: 14 sager om vold og én po   Svømmehal lukket efter klorudslip: Søn skreg   Bombetrussel tvinger passagerfly fra Københav   40 kroner for to tomater. To. Hvad sker der f   Vestas vender underskud til overskud   Darwin spredte misinformation   Scarlett Johansson har en direkte linje til D   Exitpolls: Den varslede højrebølge skyller in   Elisabet Svane: Venstres iltre CO2-kamp er og   Sergi Roberto efter 0-4 mod Real: Vi var over   Tv-deltager vil donere kæmpegave   Ekspert om Løkkes fly-frås: Tre minutter dur   Debat: Det blev en ny begyndelse for Europa.   Startede vild skovbrand fra yacht: Her er luk   Grisetransport med 200 grise er væltet i Sønd   Dødstal stiger til 52: FN-eksperter skal unde   FCM har set nok: Ung nigerianer belønnes med   Karakterer: Svendestykke af Frandsen da flere  
Copyright © DailyNews.dk - DailyNews - Smarter Information Distribution on the Web With UNMACO - United Marketing Concept - Disclaimer

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /usr/home/dailynews.dk/htdocs/nyhet.php on line 30