Cookie Consent by Free Privacy Policy website
  Populært lige nu!
 
Velkommen! - Du søgte på Google om Not available
     
Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email
 

Super Manager: Her er rundens bedste køb

( Alt om Sport )
: Bold.dk | 2024-07-24 | 17:30:23    
Hele artikel om Super Manager: Her er rundens bedste køb findes på Bold.dk
Bolds ekspert har fidus til en ene af oprykkerne i Superliga-managerspillet Ingen af oprykkerne kom på pointtavlen i deres første gensyn mod Superligaen, men det ændrer sig allerede fredag, tror jeg.  Her er mit bud på de bedste køb i Super Manager. Oprykker lukker af på hjemmebaneI buret er de fleste godt stillet. Enten har deres målmænd favoritværdigheden i ryggen, som det gælder for Nathan Trott og Andreas Hansen, eller også har de det på den anden side af weekenden som for Elias Rafn Olafsson og Silkeborgs Nicolai Larsen. Sidstnævnte er imidlertid ikke det rette valg i næste runde, hvor særligt Midtjylland frister, og derfor vil jeg anbefale, at man allerede nu sælger Larsen. Som erstatning har jeg et rigtig godt øje til Sønderjyskes billige Nicolai Flø inden hjemmekampen mod Lyngby, der ligner Superligaens muligvis svageste mandskab. Læg dertil, at de sønderjyske oprykkere holdt buret rent i 9 af 16 hjemmekampe i seneste sæson. Vilde wingbacksI forsvaret er det en anden billig spiller, der er i høj kurs. Det er nemlig svært at se uden om Brøndbys Clement Bischoff, der som minimum bør starte inde mod Vejle i Divkovics fortsatte fravær. Foruden sin scoring noterede teenageren sig for hele fem afslutninger i sin Superliga-debut, hvilket var flest blandt forsvarere og Brøndby-spillere i runden. Under normale omstændigheder bør holdkammeraten Jordi Vanlerberghe også nævnes, men Brøndby-defensiven havde chokerende store udfordringer i første kamp. I stedet var jeg mere imponeret af FCK´s Rodrigo Huecas. Som påpeget senest var mexicaneren involveret i en scoring i hver fjerde kamp i den forgangne sæson, men vurderet på kampen mod Lyngby, kan det snit sagtens stige efter skiftet til FCK. Udover at assistere københavnerens første mål, havde Huecas nemlig også næstsidste fod på en scoring, der snævert blev annulleret for offside. Endelig vil jeg i lyset af Sønderjyskes meritter i seneste sæson også fremhæve Maxime Soulas, der faktisk stangede bolden i nettet i første kamp, men måtte se målet annulleret, fordi en holdkammerat begik et frispark af den meget milde slags. Brøndby-kometen Bischoff imponerede i sin Superliga-debut. Foto: Kenneth Meyer Københavnsk kannibalismePå midtbanen er den væsentligste nyhed, at Nicolai Vallys bør blive klar til mandagens hjemmekamp mod Vejle, eftersom Brøndby-profilen allerede er i spil til startopstillingen i torsdagens europæiske kvalkamp. Derfor ser jeg absolut ingen grund til at sælge ham. Heller ikke selvom, at den tilsvarende dyre Mohammed Elyounoussi jo i seneste runde viste, hvad man ellers kan få for pengene. Jeg har nemlig en mistanke om, at de mange interessante midtbanespillere hos FCK kommer til at kannibalisere på hinandens værdi i managerspillet. I stedet vil jeg atter se mod Sønderjyske, hvis jeg skal finde en ny midtbanespiller til runden. Her har jeg mest fidus til Sefer Emini. Nordmakedoneren scorede syv mål i seneste sæson - heraf tre i de sidste syv kampe - og spillede som den eneste af holdets offensive spillere fuld tid i den første kamp, hvor det blev til to afslutninger. Personligt har jeg dog svært ved at finde plads til Emini lige nu. Jeg sælger ikke Silkeborgs Ramazan Orazov, medmindre torsdagens europæiske kvalkamp giver anledning til det. Samtidig får Nordsjællands Sindre Walle Egeli endnu en chance, da han trods mindre end en halv time på banen kom frem til 0,2 expected goals (xG) fordelt på tre afslutninger i feltet. Alligevel finder jeg plads til Brøndbys Noah Nartey, der særligt i oplæggerens rolle synes at tilbyde en del værdig for få penge. Superligaens nye raketI angrebet blev jeg i første runde bestyrket i, at Nordsjællands Conrad Harder og især FCK-spidsen Orri Oskarsson er svære at komme udenom. Selvom det kun var sidstnævnte, der lykkedes med at komme på måltavlen, udmærkede Harder sig med seks afslutninger og 0,7 xG. Teenageren fik således understreget, at han muligvis er Superligaens mest målfarlige, når han får den fornødne spilletid. Med to så oplagte valg er der ikke plads til meget variation i angrebet. Slet ikke, når Midtjylland og særligt nyerhvervelsen Adam Buksa banker gevaldigt på til den sidste plads fra næste runde. Af den grund vil jeg nøjes med at kigge efter gode valg til den her ene runde. Det kriterie opfylder Sønderjyskes Ivan Djantou, der er kommet til klubben denne sommer. Angriberen scorede to gange i en testkamp mod Midtjylland tidligere på sommeren, mens han i sæsonpremieren gav prøver på sin enorme fart, hvilket man ofte kommer langt med i Superligaen - og særligt mod et par halvtunge Lyngby-stoppere. Jeg tror imidlertid også, at man kommer langt med Silkeborgs Tonni Adamsen mod et udfordret AaB-forsvar. Derfor beholder jeg silkeborgensernes straffesparkskytte en runde endnu. Mit kaptajnvalg falder endnu engang på Oskarsson med Vallys som alternativet. ---------------------------------------------------------------------------------------- Bold FC til runde 2 i Super Manager



Læs mere »

: Bold.dk | 2024-07-24 | 17:30:23 | Sæt ind i Twitter | Sæt ind i Facebook

PS! Du kan kommenter alle artikler...  

Kommenter » " Super Manager: Her er rundens bedste køb "

 
Navn / Alias :


All comments with URL LINK will be removed!

Skriv ind koden i billedet
verification image, type it in the box


DailyNews.dk tar ikke ansvar for dit indlæg - (OBS! Din IP registreres!)
Gå til nyhedskildens hele artikel »
Find nyhed om:

Seneste sportnyt

Freyr afviser: Forhandler ikke med Cardiff
Læs mere »
Tre røde kort i samme situation: PL-trio sigtet af FA
Læs mere »
Justitsminister efter FCK-banner: Det taler for sig selv
Læs mere »
Skrækskade: Wolves-stopper færdig for sæsonen
Læs mere »
San Siro fratages Champions League-finalen 2027
Læs mere »
Medie: Xavi afviste Roma
Læs mere »

Seneste kommentarer

karlsson
dad
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Kurt
Læs mere »
Lars H
Jeg ville ønske at jeg var lige så modig
Læs mere »


Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges


  Flere nyheder

Harris eller Trump? Benzinprisen kan blive en faktor for valget

Læs mere »

Skrækskade: Wolves-stopper færdig for sæsonen

Læs mere »

Israels militær indleder ny bølge af omfattende angreb på Hizbollah

Læs mere »

Kæmpe drama: Danskerhold anklages for fupnummer

Læs mere »

Mand påkørt af letbane: Kørsel indstillet

Læs mere »

Skandale i Livgarden: Seniorsergent tiltalt for voldtægt

Læs mere »

Trine Birk Andersen overtager formandsposten i Region Sjælland

Læs mere »

Hornsleth: - De knepp*r mine øjne ud!

Læs mere »

Medie: Barca jagter pensioneret Szczesny

Læs mere »

Kæmpe nedtur: Dansk stjerne misser VM

Læs mere »

Freyr afviser: Forhandler ikke med Cardiff

Læs mere »

Tre røde kort i samme situation: PL-trio sigtet af FA

Læs mere »

Justitsminister efter FCK-banner: Det taler for sig selv

Læs mere »

Skrækskade: Wolves-stopper færdig for sæsonen

Læs mere »

San Siro fratages Champions League-finalen 2027

Læs mere »
Selkabs Formidling


Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga
Copyright © DailyNews.dk - DailyNews - Smarter Information Distribution on the Web With UNMACO - United Marketing Concept - Disclaimer

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /usr/home/dailynews.dk/htdocs/nyhet.php on line 30