Alle bør frygte Real Madrid
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-08-18 |
08:40:23
|
|
|
Sommerens tilgang af Kylian Mbappé gør Real Madrid til holdet alle bør frygte. Og holdet ganske få kan slå. Real Madrid tager hul på titelforsvaret i denne weekend, når den nye La Liga-sæson sparkes i gang. Hovedstadsklubben vandt i fjor et suverænt mesterskab med 10 point ned til FC Barcelona og yderligere ni point ned til naboerne fra Atlético Madrid. Man sikrede sig tilmed endnu et år øverst på den europæiske fodboldtrone, da man i Champions League-finalen slog tyske Dortmund med 2-0 på Wembley i starten af juni måned. De nye pokaler til det i forvejen bugnende trofæskab har dog på ingen måde fået madrilenerne til at fjerne foden fra speederen. Flere års tovtrækkeri mellem Paris og Santiago Bernabeu resulterede denne sommer endelig i, at Kylian Mbappé - fodboldens nye galionsfigur efter Messi og Cristiano Ronaldo - søndag aften står klar til at La Liga-debutere for Kongeklubben, når de gæster ferieøen Mallorca og intime Son Moix. Handlen af den 25-årige franskmand ville for et par årtier siden gøre Mbappé til det nyeste Galactico-skud på stammen. Sådan fungerer det bare ikke længere hos Los Blancos. Florentino Pérez, Real Madrids karismatiske præsident, der selv indførte begrebet Galacticos og talemåden med “Zidanes y Pavones”, har i de seneste år skiftet kurs. Radikalt endda. Real Madrid skal stadig være klodens største fodboldklub og hjemsted for de største stjerner. Skiftet består i, at madrilenerne - modsat tidligere - nu selv skal være med til at uddanne og klargøre spillerne til øverste hylde. Og for alt i verden undgå at rende ind i et våbenkapløb med toppen af Premier League eller nyrige klubber med økonomisk rygstøtte fra sheiker fra Mellemøsten. Indkøbene af den seneste Ballon d´Or-vinder eller det nyeste stjerneskud ved en stor slutrunde er blevet erstattet af rekruttering på et langt tidligere stadie. Her agerer klubbens identitet og mangeårige historik trumfkort ved forhandlingsbordet. - De lukrerer på deres omdømme og klubbens glorværdige historie. De går efter nutidens stjerner, før de er stjerner, og forsøger at forføre dem ved at fremvise de pokaler, de har stående til offentlig skue, forklarer Carlos Forjanes, der til daglig dækker Real Madrid for den spanske avis, Diario AS. - Foruden jagten på de unge stjerner har Real Madrid også været virkelig skarpe i deres rekruttering på det frie marked, hvor man i nyere tid har hentet spillere som David Alaba, Antonio Rudiger og nu Kylian Mbappé uden at betale en overgangssum, ligesom Alphonso Davies er et godt bud på næste navn på listen, tilføjer han. Ancelotti mestrer balancen mellem harmoni og uroReal Madrid har rent historisk været stedet for de store egoer og stedet hvor individualisterne kunne skyde brystet frem og stjæle spaltepladsen på bekostning af kollektivet. Det har i perioder skabt anarki og kaos og ført til stridigheder mellem spillere, trænere, fans og ledelse. Nøglen til de seneste sæsoners harmoni i og omkring truppen ligger hos holdets 65-årige træner, Carlo Ancelotti. Foto: Sergei Gapon/AFP/Ritzau Scanpix Italieneren er i besiddelse af fodboldens flotteste CV, og fælles for opholdene i klubber som Juventus, Milan, Chelsea, PSG, Bayern München og nu altså Real Madrid, har været den smittende ro, den smilende og lune strateg altid formår at skabe omkring sig. Et hold ledet af Ancelotti bringer sjældent de store overskrifter i pressen eller slår ud med armene, når udviklingen i en kamp går mod det hold, han træner. Carlos Forjanes ser derfor heller ingen problemer i tilføjelsen af Kylian Mbappé, der ellers har tiltusket sig et ry som luksusspilleren over dem alle, der ikke bidrager det store i presspillet, når bolden skal tilbageerobres. - Der er stor tiltro til, at han hurtigt finder sin plads på holdet. Ancelotti har styr på omklædningsrummet, hvor ingen egoer får lov til at stikke ud. - Alt er sat op til, at han skal levere fra første kamp. Han kommer til at spille nieren, men med licens til at bytte rundt med Vinicius. Mbappé er klar over, at han bliver nødt til at ofre noget af sit eget spil, hvis angrebet skal fungere som en enhed og udnytte hinandens styrker, siger Forjanes, og tilføjer. - Ancelottis plan er helt klart at starte med både Mbappé, Vinicius og Rodrygo i de store kampe. Held og lykke til det forsvarende hold, siger jeg bare. Der kommer til at vente dem noget af en opgave, når de tre kommer til at flakke rundt og skifte position hele tiden. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters/Ritzau Scanpix En strategi uden gang på jordDe gjorde det i 2000. I 2001. I 2009. Og så igen i 2013. Betalte overgangssum for en spiller, der gjorde denne til verdens dyreste. Florentino Perez døbte dem Galacticos, og man opererede med udtryk som “Zidanes y Pavones”, som i al sin enkelthed gik ud på, at Real Madrid hvert år skulle købe en superstjerne samt forfremme en spiller fra egne rækker til førsteholdet. Strategien var markant og noget alle med bare den mindste fodboldinteresse kendte til. Mest udtalt var den i starten af 2000´erne, hvor Luis Figo, David Beckham og Zinedine Zidane stemplede ind på Bernabeu, og et par mesterskaber og et par Champions League-triumfer fik Real Madrid da også ud af den højtravende og ambitiøse plan. Herefter ændrede fodbolden karakter, og nye aktører meldte sin ankomst på scenen. Først sprøjtede Roman Abramovich hidtil usete mængder penge ind i Chelsea, og nogle år senere rokkede nye ejerskaber hos Manchester City og PSG for alvor ved transfermarkedets opbygning og priserne skød i vejret med ekspresfart. Det hæmmede Real Madrid i lidt over et årti, men som Forjanes forklarer her, nåede man at reagere i tide og undgik at havne i det økonomiske morads, som ærkefjenden fra FC Barcelona aktuelt befinder sig i. - Real Madrid nåede i tide frem til en erkendelse af, at Galacticos-strategien ikke længere var holdbar. Og ej heller mulig. Real Madrid var, og er, ikke længere i stand til at kaste sig ud i hovedløse budkrige med Premier League-klubber eller nyrige ejerskaber. - De har ikke været ude og italesætte deres ændring af strategi i pressen. De foretrækker at lade arbejdet tale. Uden for citat kan man dog godt få folk i ledelsen til at erkende, at de rent økonomisk ikke kan slå klubber som Manchester City eller PSG. De slag skal vindes på anden vis. Og på det felt har de vist sig enormt dygtige med seks Champions League-sejre de seneste 11 sæsoner. Den evindelige jagt på nye triumferVi skal nogle sider tilbage i historiebøgerne for at finde en større favorit til La Liga-titlen end Real Madrid i år. Sidste år agerede sensationen fra Catalonien, Girona, eneste reelle udfordrer undervejs i sæsonen, men med sejren på hele 4-0 i det indbyrdes opgør i starten af februar satte de adelige i hvidt en tyk streg under, at den spanske fodboldtrone ikke var billigt til salg. Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix Gironas eventyr har fået andre klubber til at flokkes om deres spillere som gribbe, ligesom de økonomiske trængsler i Barcelona begrænser dem og deres muligheder for et modsvar til centralmagten. Atlético opruster pænt denne sommer, men med en difference på 19 point fra i fjor, ligner det heller ikke, at Diego Simeones tropper i år kan byde Real Madrid op til dans. - Alle ser fortsat Real Madrid som det bedste hold og den klare favorit til titlen. Tabet af Toni Kroos er stort, men med tilføjelserne af Kylian Mbappé og Endrick til den i forvejen stærkeste offensiv i verden, ser jeg ingen i Spanien kunne tage kampen op mod dem. - Barcelona har stadig en skrantende økonomi at kæmpe med, og jeg anser ikke de to hold som ligeværdige i øjeblikket. Jeg har faktisk svært ved at huske, hvornår forskellen på de to hold har været så stor som lige nu. Det samme gør sig gældende i Champions League, hvor et titelforsvar ikke er utænkeligt, mener Carlos Forjanes. - Hvad angår den europæiske kampagne, ser jeg Manchester City som deres værste rival. I år, og i årene fremadrettet. Det kan sagtens blive de to hold, der skal duellere i finalen om et års tid. Men med Mbappé på holdet, ser jeg faktisk Real Madrid som favorit i alle opgør, de træder ind til. Det er svært at finde argumenter, der peger i en anden retning, afslutter den spanske journalist. Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix Real Madrid har jævnfør statistikudbydere Transfermarkt, en trup til en anslået værdi tæt på 10 milliarder kroner. På de efterfølgende pladser følger Manchester City, Arsenal, Chelsea og Bayern München. Hos samme udbyder vurderes Jude Bellingham, Erling Haaland, Vinicius Jr. og Kylian Mbappé som spillerne med den højeste markedsværdi i verden. Tre af disse er som bekendt på kontrakt i Madrid. Så mon ikke smilet er stort hos præsident Florentino Pérez, når Real Madrid og dets tusinder af fans får muligheden for at se deres nyeste stjerne i sæsonens første hjemmekamp mod oprykkerne fra Valladolid søndag d. 25. august? For selvom Galacticos-æraen er død og umulig at vække til live igen, har Real Madrid stadig en magisk tiltrækningskraft, der gør dem konkurrencedygtige sæson efter sæson.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-08-18 |
08:40:23 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Alle bør frygte Real Madrid "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
ali |
Big Jan? Var det ikke ham der var homo o
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Det er slut: - Nu er det op til politiet
|
|
|
|
Stjal showet til boksebrag: Indbakken er rødglødende
|
|
|
|
Lava flyder på parkeringsplads ved Den Blå Lagune i Island
|
|
|
|
USA afviser international arrestordre på Netanyahu
|
|
|
|
Politiet melder om endnu en kold morgen: Kør afsted i god tid
|
|
|
|
Japansk pornostjerne knaldet i Hongkong: Tog 137.000 for sex
|
|
|
|
Sinner fører Italien i semifinalen i Davis Cup
|
|
|
|
Dødeligt paradis: Så vild er byen, hvor danske turister blev forgiftet
|
|
|
|
Bidende koldt: Laveste temperatur i 29 år
|
|
|
|
Dødskamp så blodet sprøjter
|
|
|
|
Slår alarm: Vi tager det meget alvorligt
|
|
|
|
Det nærmer sig: Nervøse før fødsel
|
|
|
|
Immunitet i fare: Derfor blev han knaldet
|
|
|
|
Uvis fremtid i Brøndby: I må gerne spekulere
|
|
|
|
Enorm hype: Over 30 mio. er allerede klar
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|