Hamalainen synger på sidste vers: Beslutningen er taget
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-09-19 |
17:10:30
|
|
|
Lyngbys Brian Hamalainen har gang i sin sidste sæson som professionel fodboldspiller, og forsvarsspilleren håber, at den varer til sommer. Det siger han i et interview med Bold. Fodbold eller ej? I sommer havde 35-årige Brian Hamalainen kontraktudløb i Lyngby, og han overvejede på nogle punkter, om det var tid til at lægge støvlerne på hylden. Efter grundige overvejelser blev han dog enig med Lyngby om at fortsætte samarbejdet, så parterne forlængede kontrakten til udgangen af 2024. - Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg i sommer gjorde mig nogle overvejelser om, hvad jeg skulle - om det skulle være fodbold eller noget andet. - Jeg mærkede efter og synes stadig, at jeg har det, der skal til både fysisk og især mentalt, og så blev vi enige om at tage de første seks måneder og så se tiden an, fortæller Brian Hamalainen til Bold. Han satser dog på endnu en kort forlængelse. - Jeg har gjort det klart for klubben, at jeg gerne ser, at jeg spiller sæsonen færdig. Jeg føler, at bolden ligger hos klubben nu, for de kender min holdning til tingene. - Vi har ikke som sådan snakket sammen om det, og jeg stresser ikke over tingene. Jeg fokuserer bare på hverdagen, og så tænker jeg, at vi stikker hovederne sammen, når vi kommer lidt tættere på. I den forbindelse vil Hamalainen også være proaktiv. - Jeg gider ikke sidde og vente på dem, for så går jeg hellere selv til Nicas og spørger, om vi ikke skal sætte os ned og snakke om tingene. Jeg gider ikke bruge min energi på at vente og eventuelt blive frustreret over det. Så går jeg sgu hellere selv op og banker på, og så kan vi være ærlige og snakke om tingene. - Hvis de føler, at det er tid til at sige tak for denne gang, så er det sådan, det er. Jeg har ikke planer om at skulle til nogen andre klubber, så det ordner sig nok i sidste ende, når vi når dertil, siger Hamalainen. Andre perspektiverI sidste sæson var det op og ned for Brian Hamalainen med spilletid, men det var ikke derfor, at han gjorde sig overvejelser om, hvad der skulle ske. - Jeg kan godt acceptere ikke nødvendigvis at spille. Jeg kender min rolle på holdet, og hvis jeg i hverdagen kan bidrage til, at de unge føler sig godt tilpas, kan udvikle sig og jeg kan udfordre dem lidt, så tager jeg også gerne den rolle. - Så er det kun en ekstra bonus, at jeg spiller. Det har ikke noget at gøre med, at jeg ikke er ambitiøs eller ikke har lyst til at spille fodbold. Det handler bare om, at jeg kender min situation, og den er jeg sgu meget tilfreds med. I stedet handler det om familien. - Der er også et liv efter fodbold, og jeg oplevede perioder, hvor jeg måske hellere ville bruge tiden i weekenden med min familie. - Vi har ikke europæiske ture og alt sådan noget, som jeg har oplevet tidligere, men det lokker at kunne gøre nogle ting med mine børn i weekenderne i stedet for at skulle hoppe på en bus til Jylland, sove på hotel og den slags. - Det var sådan nogle ting, der fik mig til at overveje situationen, fortæller Hamalainen. Som ung kunne det nærmest ikke gå hurtigt nok med at komme på den bus, men med familien er der altså kommet nogle andre perspektiver på tingene. - Det havde ikke noget at gøre med, at jeg ikke havde lyst til at spille fodbold, for jeg gider ikke spille fodbold af nød, fordi jeg ikke har noget bedre at tage mig til. Jeg har stadig lyst til at spille fodbold, men samtidig har jeg en familie, der betyder meget. - Det var den kabale, der skulle gå op, og så faldt tingene på plads, så jeg forhåbentlig tager en ny hel sæson. Det må vi se, siger Brian Hamalainen med et smil. Foto: Lyngby Boldklub Sikkert er det dog, at indeværende sæson er forsvarsspillerens sidste som fodboldspiller. - Det bliver det, ja. Jeg nyder hvert øjeblik på banen og i hverdagen, og det er en beslutning, jeg er helt indforstået med og har ro i maven omkring. - Det bliver min sidste sæson - forhåbentlig med så mange positive oplever som muligt, men uanset hvad bliver det i hvert fald med et smil på læben, siger Hamalainen. Brian Hamalainen tog som ungdomsspiller turen op til Lyngbys førstehold og vendte hjem til de kongeblå i 2020 efter at have været i Zulte Waregem, Genk og Dynamo Dresden. Foreløbig står han noteret for 185 kampe i Lyngby-trøjen.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-09-19 |
17:10:30 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Hamalainen synger på sidste vers: Beslutningen er taget "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
Seneste kommentarer
|
ali |
Big Jan? Var det ikke ham der var homo o
Læs mere » |
|
|
|
|
|
|
Grum nytårsgave til flekslånere: Renten stiger markant
|
|
|
|
Randers-profil opereret for knæproblemer
|
|
|
|
Spillede ludo om oralsex: Nu er hun dømt
|
|
|
|
Efter tragedie: Sverige advarer
|
|
|
|
Lysner for BIF-profiler: Men Kvistgaarden er tvivlsom
|
|
|
|
Kommer med opråb: Revser kropskommentarer
|
|
|
|
Sne giver politidykkere udfordringer i Slagelse
|
|
|
|
Stjerne i smertehelvede: - Hans testikel sprang
|
|
|
|
Antonsen ordner Obayashi og styrer mod dansk stormøde
|
|
|
|
Pengene retur efter svindel: - Jeg har været heldig
|
|
|
|
Omsætningen buldrer frem - alligevel falder Nvidia-aktien i timerne efter regnskabet
|
|
|
|
Straffedomstol kræver Netanyahu anholdt for mulige krigsforbrydelser
|
|
|
|
Arbejdernes Landsbank tjener 1,8 mia. kr. på ni måneder
|
|
|
|
Børsselskab anklages - igen - for at føre investorer bag lyset
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|