Eriksen undrer sig: Alderssnak er misforstået
(
Alt om Sport )
:
Bold.dk |
2024-10-09 |
15:20:24
|
|
|
Ifølge Christian Eriksen bliver det ofte set som en større ulempe, end det reelt er, når fodboldspiller kommer op i alderen. Det fortæller han i et interview med Bold. Karrierestop og evnen til at holde niveau er temaer, der naturligt presser sig på, når fodboldspillere runder de 30 år. Men det er mest ude fra, at aldersdebatten lever. Og det er ofte med en forkert anskuelse af, hvor meget det reelt betyder for spillerens evner, mener Christian Eriksen. Selv er landsholdsprofilen blevet 32 år, men det får ham ikke til at føle sig dårligere på grønsværen. Tværtimod. Det fortæller han i et interview med Bold. - Det med alderen bliver gjort til en større ulempe, end det egentlig er. - Jeg føler mig jo ikke som en på 32, forstået på den måde at jeg ikke føler, jeg er ved at være færdig som fodboldspiller. - Men netop fordi jeg er 32, føler folk ude fra, at du måske er ved at være færdig. Og det synes jeg nogle gange er lidt misforstået, siger Eriksen. Se på SchmeichelManchester United-kreatøren er med på, at der med alderen sker ændringer, men han mener, at mange spillere bliver ved i så lang tid, at det taler sit tydelige sprog. - Selvfølgelig er der nogle ting, som er anderledes, når du kommer op i alderen - fair nok - men der er jo mange spillere, der stadig spiller videre. - Se bare gode, gamle Kasper Schmeichel. Han er jo ikke i gang med at stoppe, og der er jo mange, der fortsætter, som er ældre end ham. - Så tit står alderen som tal værre, end hvad spilleren egentlig er. Der tror jeg, man skal tænke på, hvilken type spiller det er, hvilken position de spiller og så videre. Det har stor betydning. Så du mener, at det ude fra bliver set som en større ulempe? - 100 procent. Fordi man måske har mere at byde på også? - Ja. Du har jo fodbolderfaring, og du har selvfølgelig også alderen, men hvis du stadig har farten, hurtigheden, løbekapaciteten og sådan nogle ting, så tror jeg ikke, at der er den helt store forskel på, om man er 32 eller 29. Så du er her også, når du er 38? - Det ved jeg ikke, om jeg lige er som 38-årig. Man skal aldrig sige aldrig, men det er måske ikke lige, hvad jeg havde forestillet mig som 38-årig, men nu må vi se. Fodboldens kantDa landsholdet sidst var samlet i september, kom Christian Eriksen fra en sæsonstart med et indhop på blot fire minutter efter Manchester Uniteds på det tidspunkt fire kampe. Debatten kom således til at handle om, hvorvidt den mangeårige midtbaneprofil stod i en holdbar situation i klubben såvel som fysisk. Nu er han checket ind med et hav af minutter i bagagen og oplever, at det pludselig kan drejes i en lidt negativ retning. - Kropsmæssigt og fodboldmæssigt står jeg fint. Samtalen, da jeg kom ind til sidste samling med meget få minutter, var, at det var et problem, og nu har jeg måske nærmest spillet for mange minutter. - Det er den kant, der er ved fodbold, siger Eriksen, der selv er meget tilfreds med den seneste periodes spilletid i United. - Det har været dejligt for mig at få nogle minutter kontinuerligt og få lidt flow, så jeg igen er en spiller, der kan spille hver tredje dag, afslutter han. Christian Eriksen har kontraktudløb i Manchester United ved udgangen af indeværende sæson. Læs hans tanker om den situation her.
Læs mere »
|
:
Bold.dk |
2024-10-09 |
15:20:24 |
Sæt ind i Twitter
|
Sæt ind i Facebook
PS! Du kan kommenter alle artikler...
|
|
Kommenter » "
Eriksen undrer sig: Alderssnak er misforstået "
|
Gå til nyhedskildens hele artikel » |
|
Seneste sportnyt
Sønderjyske-back er klar til FCK
|
|
|
|
Oversvømmelse udsætter spanske pokalkampe
|
|
|
|
Brøndby skal sende flere rundt i GFH-systemet
|
|
|
|
Jan Bech fortsætter som Brøndby-formand
|
|
|
|
Dortmund-boss freder Nuri Sahin
|
|
|
|
|
|
|
|
Vild rigdom: Her er manden bag Danmarks mest velhavende familie
|
|
|
|
Luis Enrique: Donnarumma var meget heldig
|
|
|
|
Årets Nytårstorsk: Jørgen Ejbøl - Fødselsdagsbarnet
|
|
|
|
Vejdirektoratet om juletrafik: Stilhed før stormen
|
|
|
|
Afslører: Derfor sagde verdensstjerne nej
|
|
|
|
Navas stopper på Bernabeu: Svært at gå efter kampene
|
|
|
|
Politi til stede: Undersøger mistænkeligt forhold
|
|
|
|
Barcelona menes at have afvist Garnacho
|
|
|
|
Rotte-invasion i Danmark: Indfører nyt tiltag
|
|
|
|
Dansk stjernepar om tragedie: - Vi er dybt berørte
|
|
|
|
Politiets nye hovedpine: Her ser de en stigning
|
|
|
|
Vejdirektoratet melder ud: Sådan bliver juletrafikken
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Selkabs Formidling |
Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga |
|