Populært lige nu!

Vendsyssel-midt vil væk: »Set fra virus´ synspunkt Vermund: Man kan ikke sto Nu vil de pludselig gerne SSI har sendt 16.000 invi Følg EM-kampen her: Danma Musikredaktøren kigger fr Tre plejehjem ramt af cor Efter fund af abekopper: Solrig melding: Her kan d Analyse: Efter trænerfyri Talentfuld amerikaner rea Bomberyddere og politi un S-ordfører: »Det er ikke

Velkommen! - Du søgte på Google om Not available

Seneste 100 nyheder

Mest kommenteret

Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email

Seneste nyt

Solrig melding: Her kan de juble

( Alt om Nyheder )

Lørdagen bliver over en bred kam dejlig lun med mulighed for op til 20 grader - særligt et sted kan danskerne trække på smilebåndet

Lav den første kommentar!

Ekstra Bladet | 2024-05-11 | 09:10:34

Læs mere » Kommenter »

Nu vil de pludselig gerne: - Det skylder vi ham

( Alt om Nyheder )

René Holten bliver ikke en del af elitecenteret frem mod OL, men kan måske få hjælp fra DIF og Team Danmark. Dansk Kano & Kajak Forbund vragede ham ellers i 2022, men nu, hvor billetten til legene i Paris er i hus, vil de forsøge at støtte stjernen

Lav den første kommentar!

Ekstra Bladet | 2024-05-11 | 09:10:34

Læs mere » Kommenter »

Det kinesiske kollaps - farvel til glamour og stjerner

( Alt om Sport )

For få år siden slikkede agenter og europæiske fodboldbosser sig om munden, når der tikkede en forespørgsel ind fra et ukendt nummer med landekode +86. Nu er kinesernes fodboldsatsning ikke bare sat på pause. Den er død. Et kinderæg indeholder som bekendt hele tre ting. Det gjorde den storstilede plan, rullet ud af præsident Xi Jinping i begyndelsen af 2010´erne, også. Kina skulle ikke bare kvalificere sig til VM. Ej heller blot afholde VM. De skulle vinde klodens mest eftertragtede fodboldtrofæ. Og dette inden udgangen af 2050. Det virkede ambitiøst, ja snarere overambitiøst, for en nation, der kun havde deltaget i den største slutrunde én gang tidligere. Og med en gennemsnitlig placering på FIFA´s officielle verdensrangliste nede blandt nationer som Zambia, Luxembourg og Haiti, ville det være synd, ja direkte løgnagtigt, at betegne Kina som en magtfaktor i international fodbold. Det ville Xi Jinping gøre op med. Akkurat som man havde vendt kinesernes økonomiske situation på hovedet et par årtier forinden, ville han, ved at sætte fodbolden og sport generelt på den politiske dagsorden, gøre Kina til et attraktivt sted for klodens dyreste fodboldben. Med indkøbene af verdensstjerner som Hulk, Ramires, Paulinho, Oscar og Carlos Tevez i 2016 og 2017 gjorde man handling af sine ord. Offensiven og det direkte angreb på fodboldhierarkiet gennem generationer blev dog hurtigt til en retræte. Nu, seks, syv år senere, virker det som en svunden tid dengang privatflyvere fra London, Paris og Madrid havde folkerepublikken med tæt på halvanden milliard indbyggere som endedestination. Men hvordan endte det så galt, som det gjorde? Hvordan blev en så ambitiøs målsætning sænket i jorden få år efter etableringen og indkøbene af en række eftertragtede boldbegavelser? Et astronomisk privatforbrugFor at forstå kollapset, kommer flere faktorer i spil, mener Shuo Hua, der har fulgt udviklingen i kinesisk fodbold tæt gennem flere år. - For at få det til at gå hurtigt, privatiserede man Chinese Super League. Som følge af dette var fodbolden på et tidspunkt den mest profitable branche i hele landet. Investeringerne var enorme. Og alle ville deltage i festen, forklarer han. Klubber som Jiangsu Suning, Guangzhou Evergrande og Shanghai SIPG gik forrest og kastede store summer rundt i det europæiske økosystem. Men selvom interessen og antallet af tilskuere og solgte trøjer steg betragteligt i den nævnte periode, løftede det generelle niveau sig ikke markant. Eller i det ønskede tempo. Man nærmede sig ikke naboerne fra Japan eller Sydkorea - hverken på klub- eller landsholdsplan - og siden slutningen af 1980´erne er Guangzhou Evergrande fortsat den eneste kinesiske vinder af den asiatiske pendant til Champions League. Og kan man ikke være konkurrencedygtige, har ting det med at ebbe ud i Kina, forklarer Hua. -Det er blevet et slags tabu. Man taler ikke om det længere. Kineserne er et meget ærekært og stolt folkefærd. Kan man ikke være blandt de bedste, søger man hurtigt mod andre mål. Fodboldkulturen og infrastrukturen manglede simpelthen, selvom selv landsbyer med meget lille værdi i det store helhedsbillede fik oprettet akademier for håbefulde, lokale talenter. Fodbolden var sågar at finde på skemaet i de mindste klassetrin, og Xi Jinping blev ofte fotograferet som en passioneret fan til ungdomskampe eller regionssamlinger. Foto: David Moir/Reuters/Ritzau Scanpix - Fodbolden var højt på den politiske agenda, dengang planerne blev rullet ud. Nu investeres der ikke længere i fodbold. Interessen for ligaen og landsholdet er faldende år for år. Og især de unge har svært ved at se det som underholdning, en mulig karrierevej eller en industri med mulighed for vækst, siger han. Wuhans famøse markedspladsEn anden, og noget mere uforudset faktor, så dagens lys i begyndelsen af 2020. Et mad- og dyremarked i Wuhan i den østlige del af Kina blev arnestedet for den største globale pandemi i nyere tid. Den negative omtale af den kinesiske millionby i forbindelse med corona-smitten fik enorme konsekvenser. Globale handelsaftaler blev revet i stykker og kinesernes købekraft led et alvorligt knæk. Det samme gjorde fodboldrækken, Super League, og massive investeringer gik tabt. Pandemien sendte sociale begivenheder indebærende store menneskemængder i dvale. Den ene restriktion afløste den anden, og med et fåtal af tilskuere tilladt til kampene og smækken med kassen fra størstedelen af sponsorerne, var det pludselig dyrt - og også for dyrt - at have Hulk og Carlos Tevez overnattende til et tocifret antal millioner om ugen. - Med sådan et overforbrug var hverken klubber eller ligaen gearet til, at det hele stod stille. Det var nu projektet skulle tage fart. Det var nu investeringerne skulle åbne døre, der hidtil havde været lukkede. - I stedet endte de dyrt indkøbte spillere som rene nulboner langt væk fra træningsbanerne eller stadionerne. Tallene var blodrøde måned efter måned, og summerne der blev udbetalt til de udenlandske stjerner hæmmede fremdriften hos lokale, kinesiske spillere, siger Shuo Hua. Med Wuhan som coronaens fødselssted, var restriktionerne i Kina hårdere end noget andet sted. Den såkaldte “zero covid”-politik førte blandt andet til, at spillerne blev beordret til at træne i isolation, langt væk fra kone og børn, i månedsvis. Den “behandling” rimer ikke på joga bonito, og i løbet af kort tid forlod den brasilianske trio Hulk, Paulinho og Alex Teixeira, der havde kostet kineserne tæt på en milliard kroner, deres respektive arbejdsgivere efter gensidig aftale. Det samme var tilfældet hos de dyre, udenlandske trænere, man havde hentet til landet for at drage nytte af deres erfaring og knowhow, ligesom eksperimentet med at nationalisere spillere fra nær og fjern ramte den kinesiske nationalisme og blev modtaget med vanære. Det siges, at den tidligere verdensmester og vinder af Ballon d´Or-trofæet, Fabio Cannavaro, gik til en hyre 100 millioner kroner inden han og økonomisk trængte Evergrande lod sig skille før tid midt på efteråret i 2021. Foto: AFP/Ritzau Scanpix Den position kineserne forsøgte at indtage i midten af 2010´erne varetages nu af Golfen, hvor emirer og adelige fra Saudi Arabien eller Qatar har kastet deres kærlighed - og pengepung - efter klodens mest populære boldspil. Den skærpede konkurrence fra stenrige nytilkommere har også fået følehornene til at krølle sig sammen, beretter Hua. - Det har selvfølgelig ikke haft nogen positiv indvirkning på kinesernes interesse og købelyst, at staterne i Golfen har rykket på sig, som de har. - De ressourcer man har brugt på fodbolden er ingenlunde kommet tilbage i det omfang, man havde regnet med. Hverken økonomisk eller prestigemæssigt. Efterfølgende har den føromtalte trio fra Brasilien fået en hård medfart for at stikke halen mellem benene, ligesom du næppe finder en statue af Carlos Tevez i Shanghais gader uanset hvor godt du leder. Træner Wu Jingui kaldte ham både ugidelig og overvægtig, og senere har argentineren selv åbnet op for, at han anså opholdet i Kina som en ferie snarere end udførelsen af sin profession. Foto: China Stringer Network/Reuters/Ritzau Scanpix Korruptionssager ledte til afgrundenFørnævnte klubber som Jiangsu Suning, Guangzhou Evergrande og Shanghai SIPG eksisterer ikke længere under samme navn eller forfatning som tidligere, og arene på sjælen fra tidligere har medført et drastisk svind af udlændinge i kinesisk fodbold de seneste år. Sideløbende med coronaens stramme greb, begyndte sager om svindel og korruption at finde vej til overfladen. Sagerne overdøvede de få nævneværdige resultater og den fremgang der sporadisk var at spore. - Befolkningen mistede tilliden til projektet, da skeletterne begyndte at vælte ud af skabet. Der blev spekuleret i projektets oprigtighed og hvilke skjulte agendaer de store armbevægelser på grønsværen eventuelt dækkede over. - Kinesisk fodbold er lige nu et meget dårligt sted. Og langt dårligere end før Xi Jinpings satsning, vil jeg sige. - Kineserne går dog fortsat op i landsholdet, hvor gode resultater kan vække nationalfølelsen. Der har bare ikke været resultater at juble over i længere tid, og mange skammer sig over og har ikke lyst til at tale fodboldudviklingen i landet, hvis de spørges ind til det. Foto: China Stringer Network/Reuters/Ritzau Scanpix - Det er lidt anderledes med kvinderne, som længe har leveret flotte resultater til trods for en skæv fordeling af ressourcer og fokus fra staten og det velhavende, private erhvervsliv, afslutter Shuo Hua, der til daglig arbejder med udvikling af software. Der er i skrivende stund spillet seks runder af den nye sæson i Chinese Super League. Shanghai Shenhua, der senest vandt mesterskabet i 1995, topper rækken med 16 point, mens topscorerlisten ikke længere præges af navne som Graziano Pellé, Odion Ighalo, Ezequiel Lavezzi, Cedric Bakambu eller Salomø³n Rondon, men af den 32-årige kineser Wu Lei, der vendte retur i sommeren 2022 efter tre sæsoner i spanske Espanyol. Hvad angår landsholdet skuffede kineserne atter ved det netop overståede Asian Cup i januar måned, hvor man ikke gik videre fra gruppespillet og end ikke formåede at score i kampene mod Tajikistan, Libanon og Qatar. Kina noterede sig en plads som nummer 88 i verden, da FIFA senest offentliggjorde sin verdensrangliste i starten af april måned. Xi Jinpings storstilede plan forbliver efter alt at dømme ved planen denne gang-¦

Lav den første kommentar!

Bold.dk | 2024-05-11 | 09:10:23

Læs mere » Kommenter »

Motor

Her er Årets Bedste Minibil 2017

Seneste nyt

Solrig melding: Her kan de juble

Nu vil de pludselig gerne: - Det skylder vi ham

Det kinesiske kollaps - farvel til glamour og stjerner

Seneste sportnyt

Seneste kommentarer

Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges