Cookie Consent by Free Privacy Policy website
  Populært lige nu!
 
Velkommen! - Du søgte på Google om Not available
     
Send os dit RSS links: staff (æ) dailynews.dk | Hjemmesiden er til salg! Send et email
 

Danskerne kommer: Døren er sparket ind til Tyskland

( Alt om Sport )
: Bold.dk | 2024-08-23 | 08:40:23    
Hele artikel om Danskerne kommer: Døren er sparket ind til Tyskland findes på Bold.dk
Når Bundesligaen begynder denne weekend, er en sjettedel af alle trænere i ligaen fra Danmark. De danske trænere har lagt fortidens fiaskoer bag sig og er blevet populære som aldrig før. Højre håndflade ryger resolut op i vejret, mens begge ben kortvarigt forlader jorden.  Iført et tætsiddende, sort jakkesæt og nystrøget hvid skjorte, jubler HSV´s midlertidige træner over en 2-1-sejr ude mod Freiburg, da dommer Dennis Aytekin fløjter af. En heldig sejr,  men en sejr. Det er tre point, der hjælper HSV væk fra bunden, og tre point der indikerer de første af slagsen for en dansk cheftræner i Bundesligaen i over 16 år. For HSV´s midlertidige træner denne oktoberdag i 2011 hedder Frank Arnesen.  Han er egentlig ansat i en stilling som sportsdirektør i klubben, men har sat sig et skridt længere ind mod midten på bænken for en enkelt kamp, mens HSV finder klubbens nye træner. Det er syvende gang i karrieren, han foretager den manøvre, og det er syvende gang, at det resulterer i en sejr. Måske den gode Arnesen, der på det tidspunkt besidder den højeste træneruddannelse hos UEFA, skulle have overvejet at gå trænervejen, men det er som sportsdirektør, at han slår sit navn fast. For danske trænere er der jo alligevel ikke rigtig nogen, der tager seriøst syd for grænsen. Eller det var der i hvert fald ikke indtil for ganske nylig.  De danske fadæser vender vi tilbage til, men lad os her og nu hoppe frem til den 62. udgave af Bundesligaen, der fløjtes i gang fredag 20:30, når de forsvarende mestre fra Bayer Leverkusen møder Gladbach på udebane.  For i åbningsweekenden er der for første gang i historien tre danske cheftrænere i spidsen for en Bundesligaklub.  Bo Henriksen og Jess Thorup skal begge i gang med deres første fulde sæson for henholdsvis Mainz og Augsburg, mens Bo Svensson skal forsøge at føre Union Berlin tilbage på sporet efter en kaotisk sæson, der bød på to trænerafskedigelser og nær nedrykning. De danske døråbnereUnion Berlin er Bo Svenssons anden klub i Bundesligaen. Han er den danske træner, der har flest Bundesligakampe på cv´et, og så er han også den eneste, der har fået chancen i to tyske klubber.  Kun Michael Laudrup har af danske trænere tidligere stået i spidsen for to klubber i samme top 4 liga (Getafe og Mallorca). Så hvem er bedre til at svare på spørgsmålet om, hvorfor danske trænere nu storhitter i Tyskland og Europa generelt? - Jeg ved ikke, om vi ligefrem har en gylden generation af danske trænere, men bedømt ud fra resultaterne, er det jo aldrig gået bedre for danske trænere, end det gør nu, og det skal vi være glade for og stolte over, udtaler Bo Svensson til Bold og fortsætter:  - Der er en stor kvalitet blandt de danske trænere og assistenttrænere, men du bliver også nødt til have nogle foregangsmænd, der præsterer godt. Det har vi haft, og det giver en selvforstærkende effekt, der skaber ringe i vandet. Foto: Torsten Silz/AP/Ritzau Scanpix Union Berlin-træneren er selv en af de foregangsmænd, der har sparket en dør op og også holdt den åben, så andre danske trænere kunne gå ind ad den.  For selvom det sidste halve år i Mainz bød på væsentligt flere nederlag end sejre, så var det en periode på næsten tre år med ubetinget succes, og hvor fansene var vilde med danske Bo. For han kom ind med en overbevisning om, at hans aftryk i klubben skulle måles på andet end resultater.  Ved sin ankomst til Mainz lagde han således vægt på, at klubben som helhed skulle flytte sig og blive mere afklaret, så den blev mindre afhængig af at ramme store trænertalenter som Jürgen Klopp og Thomas Tuchel for at holde sig ovenvande. Nu venter en ikke helt ulig opgave i Union Berlin, hvor han også skal forsøge at følge i fodsporene på klubbens mest succesfulde træner nogensinde. Foto: Union Berlin For selvom kroatiske Nenad Bjelica kom til midtvejs i sidste sæson, så har Union Berlin og schweiziske Urs Fischer i en årrække hængt sammen som bratwurst og fodbold. Det var med Urs Fisher ved roret, at Union Berlin mod alle odds rykkede op i Bundesligaen, sensationelt etablerede sig, og siden mirakuløst kvalificerede sig til Champions League.  Det skete med en stram organisation og meget lidt fokus på boldbesiddelse, men den ellers succesfulde opskrift skal der nu forsøges at pilles ved. - Vi har jo prøvet at kigge på, hvordan vi kan være farligere i flere elementer af spillet, for at kunne skabe målchancer på flere måder. Vi skal være lidt mere fleksible i måden, vi vil presse på, og lidt mere aggressive og attraktive i udtrykket generelt.  - Vi skal tage dyderne om en stram organisation med, men ellers forsøge at tilføje noget nyt og have lidt flere nuancerede ideer på bolden, hvilket er en ambitiøs måde at gå ind til en ny sæson på, efter det år som klubben havde sidste år.  - Men som jeg ser det, så er det noget, vi bliver nødt til at gøre, hvis vi skal skabe et fundament, hvor Union bliver en fast bestanddel af Bundesligaen, lyder det fra Bo Svensson, der også håber på, at det sidste halve år i Mainz, hvor han røg ind i en lang stime af kampe uden sejre, også har bragt noget nyttigt med sig, som han kan få gavn af hos sin nye arbejdsgiver: - Jeg har brugt den tid, jeg har været væk fra fodbolden til at reflektere over og analysere på, hvad jeg har lært, og som det så populært hedder, så lærer man jo mere i modgang end medgang. Nu bliver det meget altomfavnende, men det handler i sådan en situation (som i slutningen af tiden i Mainz, red.) virkelig om at være afklaret på sit koncept, hvilke spillere man tror på og finde ud af, hvem man er som menneske, og hvor man bedst investerer sin energi. Oktoberfest i GentofteFælles for Bo Svensson og trænerkollegerne Jess Thorup og Bo Henriksen er, at den formentlig står på bundkamp eller i hvert fald placeringer i den lavere ende af tabellen. For selvom de danske trænere er populære som aldrig før, så er det alligevel ikke helt sådan bare at vaske fortidens skuffelser af sig. Det danske trænereventyr i Tyskland begyndte med Søren Lerby, og det sluttede også næsten der.  For den danske 80´er helt, som Uli HoeneøŸ har kaldt for et af sine bedste indkøb nogensinde, har selvsamme HoeneøŸ også omtalt som en af sine største fejl, da han i efteråret 1991 ansatte en helt uerfaren Søren Lerby som afløser for Jupp Heynckes.  Det er voldsomme ord for en mand, der har været fængslet på grund af skatteunddragelse, men selvom Uli HoeneøŸ er bombastisk, så er det svært ikke at se Søren Lerbys intermezzo på Säbeber StraøŸe som en eklatant fiasko. For i 17 kampe tabte Søren Lerby hele syv gange, og Bayern endte sæsonen helt nede på en tiendeplads. Der var historier om en spillertrup, der ganske enkelt ikke kunne forstå danskerens tyske gloser, og det hele toppede med et ydmygende 6-2-nederlag i Gentofte mod B1903 i anden runde af Uefa Cuppen.  Det var en kamp, hvor en skadet Brian Laudrup havnede i det vanvittige scenarie, det var at være medkommentator med Tommy Troelsen i DR´s dækning af kampen.  Her kunne den danske Bayern-angriber med stor fortvivlelse i stemmen blot berette om, hvordan hans medspillere igen og igen blev overspillet af B1903 og tvillingerne Johansen. Et par måneder senere var det slut for Lerby, der aldrig blev træner igen, men der skulle dog kun gå et enkelt år, før der igen var et dansk trænerislæt på en Bundesligabænk.  Morten Olsen havde sent i karrieren gjort det flot som libero hos FC Köln, og da han førte Brøndby frem til semifinalerne i UEFA Cuppen i 1991, havde han også bevist sig som træner. Köln, der på det tidspunkt var en topklub i Tyskland og var endt som nummer fire i 1992, stod klar med en kontrakt.  Det blev hæderligt for Morten Olsen med en 11. og en 10. plads, men heller ikke mere end det, og i 1995 blev han fyret. Så var det ellers slut med danske trænere i Bundesligaen, indtil Mainz i 2014, til de flestes overraskelse, hentede Kasper Hjulmand ind.  Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix “Hvem er denne Mr Nobody," skrev tyske BILD ved præsentationen af Hjulmand, og de nåede knap nok at få svar på eget spørgsmål, før Hjulmand efter et halvt år blev sat på porten, da Mainz havde kurs mod nedrykning. Inden da havde Ståle Solbakken haft omtrent samme tidsperiode i FC Köln, og selvom han ikke hører ind under kategorien danske trænere i Bundesligaen, så var det næppe videre befordrende for Superligaens omdømme som en rugekasse for trænertalenter, at også FC Københavns mesterskabstræner floppede i udlandet. Den nye generationMen de danske fiaskoer på bænken hører heldigvis andre årtier til. Die Dummen Dänen er ikke længere så dumme. De er driftsikre, og har også charmeret sig ind på de tyske fodboldfans.  Bo Svensson blev en helt i Mainz, da han leverede det største comeback i Bundesligaens historie, for ved sin ankomst tilbage i vinteren 2021 var Mainz under stregen, og aldrig før havde et hold med så få point ved vinterpausen sikret overlevelse. Men det gjorde Mainz, og de gjorde det ved at slå flere af de store hold undervejs. Så selvom manager Christian Heidel ved præsentationen af Bo Henriksen tre år senere ikke mente, at det var noget ufravigeligt krav, at en træner for Mainz skulle være dansk eller for den sags skyld hedde Bo, så er der ingen tvivl om, at Bo Svenssons gode præstationer i klubben også banede vejen for Bo Henriksen.  Godt nok spurgte BILD igen retorisk, hvem denne Henriksen mon var, for hans navn var ikke kendt i Tyskland, men det tog ikke mange minutter, før Bo Henriksen ved sin præsentation og på en blanding af engelsk og tysk havde talt om kærlighed, krig og begejstringen over nu at skulle ind i en bundkamp, havde vundet alle fans over på sin side.  KloppBo blev Henriksen hurtigt døbt af pressen med reference til den karismatiske Jürgen Klopp, der i sine syv år i klubben leverede mindre mirakler. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau ScanpixMirakler har Bo Svensson og Bo Henriksen også allerede leveret for Mainz i Bundesligaen ved at sikre overlevelse efter at have overtaget holdet under stregen, og nu skal de hver især forsøge at stabilisere og udvikle deres mandskaber.  Så det er kun passende, at de tager hul på den opgave med en kamp mod hinanden lørdag klokken 15:30, når Mainz hjemme tager imod Union Berlin. - Det er da noget specielt at møde en landsmand, og det giver da lidt ekstra krydderi, at det er Bo, der står på den anden side, men uden at træde Bo eller for den sags skyld Jess over tæerne, så er det mere specielt for mig at vende tilbage til den klub, hvor jeg har brugt 16 år af mit liv, hvor jeg kender alle fra tøjmand til direktør, og hvor jeg har været som både spiller og træner.  - Det er mere specielt, end at det lige er Bo, vi skal møde, lyder det afslutningsvist fra Bo Svensson, der da også får rig mulighed for at hilse på landsmænd i denne sæson. For efter i årevis at have været en af de nationer, der har leveret flest spillere til Bundesligaen, så er Danmark, foruden Tyskland, nu også den største leverandør af trænere.  Og det er ikke kun de midlertidige af slagsen som dengang i oktober 2011, da Frank Arnesen for en kort bemærkning sikrede dansk træner succes syd for grænsen. Nye tider i toppen af BundesligaenDet tegner til at blive tæt i både bunden og toppen af Bundesligaen, når Bayern München skal slå tilbage, mens oprykkerne fra Kiel og St. Pauli ser ud til at få det svært. For første gang i 12 år går Bayern München ikke ind til en sæson som forsvarende mestre, og spørgsmålet er, om de overhovedet er favoritter til at tilbageerobre titlen. For det må vel sagtens være mestrene Bayer Leverkusen, der vandt ligaen med 17 point, gik ubesejret igennem sæsonen og tog en pokaltitel oveni? Skal man spå om fremtiden, kan det være oplagt at se på fortiden, og om der har været lignende scenarier i nyere tid. 2002/2003-sæsonen er umiddelbart det, der kommer tættest på. Leverkusen var få måneder forinden blevet nummer to i pokalen, ligaen og Champions League, men det var Tysklands bedste hold det år. Og de var også væsentligt bedre end Bayern, der kun blev nummer tre. Præcis som det var tilfældet sidste sæson. Så hvad gjorde de i det sydtyske tilbage i sommeren 2002? De købte naturligvis rivalernes to største profiler i Ze Roberto og Michael Ballack og slog igen. Slog konkurrenterne omkuld og vandt ligaen med 16 point. En kurv til Bayern og Dortmunds oprustningAt Bayern går på rov hos de direkte konkurrenter, har vi set før, og vi så den også næsten gentaget denne sommer. For da det stod klart, at Thomas Tuchel ikke skulle fortsætte i Bayern, blev Leverkusens Xabi Alonso kørt i stilling.  Men Alonso skulle ingen steder, og så måtte ledelsen i det sydtyske efter yderligere fem-seks afslag ringe til Burnleys Vincent Kompany og tilbyde ham det job, der måske ikke længere er så attraktivt. Foto: Michaela Stache/AFP/Ritzau Scanpix Normalt har Bayern ellers kunnet få dem, de har peget på hos konkurrenterne, men Leverkusen satte igen foden ned, da Bayern tidligere på sommeren begyndte at forhandle med forsvarsgeneralen Jonathan Tah. Efter lang tids tovtrækkeri gik handlen endegyldigt i vasken i sidste uge, og det fik Leverkusens direktør, Fernando Carro, til at svine Bayerns sportsdirektør Max Eberl, som han absolut intet havde tilovers for, og som han aldrig ønskede at gøre forretninger med igen. Heldigvis ville Stuttgart gerne handle med både Bayern og Dortmund, der har snuppet søjlerne hos sidste års sensationshold, og dermed ser det svært ud for die Schwaben at skulle gentage andenpladsen, mens Leipzig og især Dortmund efter flere gode handler denne sommer må formodes at kunne komme tættere på både Bayer og Bayern. Marginaler vil afgøre nedrykningI den anden ende af tabellen kan det meget vel blive lige så tæt som i toppen, for forskellen på holdene lige uden for toppen og ned er ikke særlig stor, vurderer Bo Svensson, der sammen med Union Berlin skal sørge for, at de ikke bliver en del af bundkampen igen i år.  - Der er fire-fem hold, der stikker ud og har større kvalitet end de andre, og så er der foruden oprykkerne, der skal kæmpe for det, 10-11 hold, der er meget lige, og hvor vi tilhører den gruppe.  - Derfor er det også små marginaler, lidt held i de rigtige situationer, der kan afgøre, om man bliver nummer syv eller rykker ned. Vi vil gerne mere end bare bundkamp, men jeg skal være ærlig at sige, at vi er en ukendt størrelse, for selvom vi har arbejdet hårdt her i opstarten, og der har været fremgang at spore, så ved vi jo først, hvor vi står, når Bundesligaen rigtig går i gang.



Læs mere »

: Bold.dk | 2024-08-23 | 08:40:23 | Sæt ind i Twitter | Sæt ind i Facebook

PS! Du kan kommenter alle artikler...  

Kommenter » " Danskerne kommer: Døren er sparket ind til Tyskland "

 
Navn / Alias :


All comments with URL LINK will be removed!

Skriv ind koden i billedet
verification image, type it in the box


DailyNews.dk tar ikke ansvar for dit indlæg - (OBS! Din IP registreres!)
Gå til nyhedskildens hele artikel »
Find nyhed om:

Seneste sportnyt

Medie: Tyrkere tæt på Chelsea-ivorianer efter græsk kollaps
Læs mere »
Champions Manager: Her er prisen på danskerne
Læs mere »
Sporting-træner: PL-klub bød højere på Harder
Læs mere »
Southgate lader op: Åben for job uden for fodbold
Læs mere »
For hvide trøjer: Arsenal tvinges i sort mod Tottenham
Læs mere »
No hard feelings: SIF-exit var det optimale
Læs mere »

Seneste kommentarer

karlsson
dad
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Bla bla og bla...
Læs mere »
Anonym
Kurt
Læs mere »
Lars H
Jeg ville ønske at jeg var lige så modig
Læs mere »


Kendte Underholdning Motor Sundhed Kultur Bolig Økonomi Musik Indriges Sport Udriges


  Flere nyheder

Medie: Tyrkere tæt på Chelsea-ivorianer efter græsk kollaps

Læs mere »

Nu er hun mor til tre

Læs mere »

Donald Trump afviser ny debat mod Harris

Læs mere »

Putin truer med krig mod Nato og Vesten

Læs mere »

Ny undersøgelse: Fire ud af ti danskere ved stadig ikke, at psykisk vold er strafbart

Læs mere »

Pludselig gad hun ikke modebranchen længere. Ugen efter bød hun på et hus på Bornholm

Læs mere »

Lunde: Tech BBQ er landets vigtigste talentfabrik

Læs mere »

Profiltung bank befinder sig i “mystisk” skattesag

Læs mere »

Kan politik give flere babyer?

Læs mere »

Da Thomas Boberg for første gang for alvor satte sin litterære fod på dansk grund, blev der ballade

Læs mere »

Nej, dybhavsminedrift er ikke nødvendigt for den grønne omstilling

Læs mere »

For meget gylle er slemt, men den gift, der hældes på markerne, er værre

Læs mere »

Georg Metz: Har overleveren Løkke flere liv tilbage, eller må klovnebussen klodses op?

Læs mere »

Både Holberg og Saxo skrev på latin. I fremtiden vil ingen danskere kunne forstå deres tekster

Læs mere »

Før S-kongres: Baglandet har hørt Mette Frederiksens signaler, men venter på handling

Læs mere »
Selkabs Formidling


Rent a Cosy 2 room Apartment in Malaga
Viaplay-vært har sagt op   Læge tiltalt efter Matthew Perrys død: Nu er   Sabbis skade har lange udsigter: Minimum en m   Advokat afslører ´ulovlig agent´ i Harder-han   Uheld på motorvej: To personbiler kørt sammen     Medie: Salah planlægger Liverpool-exit ved ud   Aalborg Håndbold henter erstatning for Niklas   Madanmelder: Kunne den kvalificeres som en se   Kaos i storklub efter triumf: Nu skrider præs   Orri har ikke hørt om rygte: Kan ikke love no  
Copyright © DailyNews.dk - DailyNews - Smarter Information Distribution on the Web With UNMACO - United Marketing Concept - Disclaimer

Warning: mysql_fetch_array(): supplied argument is not a valid MySQL result resource in /usr/home/dailynews.dk/htdocs/nyhet.php on line 30